Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar - 01.01.2012, Qupperneq 13

Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar - 01.01.2012, Qupperneq 13
13 ast upprunalegu menningarstigi. Árið 1905 var haldin sýning í Tívolí í Kaupmannahöfn þar sem manneskjur, híbýli og hefðbundnir lífshættir og listiðn frá dönsku nýlendunum voru til sýnis fyrir almenning. Áður en sýningin hófst spunnust áhugaverðar umræður á milli Íslendinga og Dana um hlutverk Íslands á sýningunni, en á vissan hátt snerust þær um virð- ingu og stöðu í alþjóðlegu valdakerfi. Í fyrirhuguðu heiti sýningarinnar, Dönsk nýlendusýning (Dansk Koloniudstilling), var ekki gerður greinarmunur á Vestur-Indíum, Grænlandi, Færeyjum og Íslandi. Uppspretta mótmæla íslenskra stúdentafélaga bæði í Kaupmannahöfn og Reykjavík var sú að þessum landsvæðum skyldi stillt upp hlið við hlið án nokkurs greinarmun- ar. Í grein sinni Af reiðum Íslendingum bendir Jón Yngvi Jóhannsson bók- menntafræðingur á það að rök Íslendinga fyrir skýrari greinarmun á lönd- unum voru af ríkisréttarlegum, menningarlegum og kynþáttalegum toga. Í mótmælum Íslendinga birtist hin ríkjandi tvenndarhugsun, þar sem nátt- úru er stillt upp sem andstæðu siðmenningar: „Okkur er kunnugt um, að þar [í Tívolí] eigi aðallega að sýna ýmsar náttúruþjóðir, sem aðskilja sig frá menningarþjóðum á einn eða annan hátt. Í þetta skiptið stendur til að sýna negra og eskimóa við okkar hlið. Þetta þykir okkur vanvirða við menningu okkar og þjóðerni.“18 Jón Yngvi Jóhannsson bendir í niðurstöðu sinni á það að óánægja Íslendinga hafi verið vegna þess að þeir kröfðust betri staðsetningar í ríkjandi valdamynstri, en innan þess var enn neikvæður aukahljómur tengdur hinu upprunalega eða náttúrulega, sem beindist að hinu frumstæða: „[...] það er rétt að veita því athygli að hvorki hér né ann- ars staðar amast Íslendingar við því að „náttúruþjóðir“ séu hafðar til sýnis, siðmenntuðu fólki til fræðslu og skemmtunar. Þeir draga aldrei í efa línuna milli siðmenningar og villimennsku, milli okkar og hinna. Deilan snýst um það hvar Ísland eigi heima, hversu þróað íslenskt þjóðerni sé,“ segir Jón Yngvi.19 Kenning mannfræðingsins Michaels Herzfeld um dul-lendur varpar ljósi á staðsetningu Íslands á sýningunni sem ný lendu handan hafs með 18 Tilvitnun í grein Jóns Yngva Jóhannssonar, „Af reiðum Íslendingum“, ritstj. Sverrir Jakobsson, Jón Yngvi Jóhannsson og Kolbeinn Óttarsson Proppé, Þjóðerni í þúsund ár?, Reykjavík: Háskólaútgáfan, 2003, bls. 140. Greinin birtist í Politiken 28. desember 1904. Á frummálinu: „Det er os bekendt, at man dér [i Tivoli] fortrinsvis fremviser forskellige Naturfolk, der i en eller flere Henseender adskiller sig fra almindelige Kulturnationer. Denne Gang agter man at fremvise Negere og Eskimoer sammen med os. Dette anser vi for nedværdigende for vor Kultur og vor Nationalitet.“ 19 Jón Yngvi Jóhannsson, „Af reiðum Íslendingum“, bls. 140. ÍSLAND SEM RýMI ANNARLEIKANS
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186

x

Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar
https://timarit.is/publication/1098

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.