Blik - 01.04.1960, Side 20
18
B L I K
ins, Jón fyrrv. rektor Þorkels-
son, tekið það fram í gjafa-
bréfinu, að sjóðnum skyldi var-
ið til stofnunar, þar sem allra
aumustu og fátækustu börn í
Kjalarnesþingi fengju kristi-
legt uppeldi. — Steingrímur
Jónsson biskup mælir með
stuðningi við skóla þennan
við hið háa „collegium" í bréfi
til cancell. 1830. (stjómarráð).
Segir hann þar, að feður í
Reykjavík geti lítt sinnt því að
kenna börnum sínmn, þar sem
allur þorri þeirra stundi fisk-
og eyrarvinnu, og efnaskortur
valdi því, að foreldrar yfirleitt
geti ekki sent börn sín í skóla
þennan!)
Mikil ástæða er til að hafa
þetta bréf í huga og orð bisk-
ups, Steingríms Jónssonar, um
skóla þennan og meðmæli hans
til cancell. í Kaupmannahöfn
til stuðnings honum, því að
hann átti eftir að fá bréf frá
séra Jóni Austmann í Vest-
mannaeyjum varðandi stofnun
barnaskóla þar, þegar hann
mælti einlæglega með stuðningi
við bamaskóla embættismann-
anna og dönsku kaupmannanna
í Reykjavík.
Árið 1830 tók víða að
vakna á hugi ýmissa mætra
manna í landinu fyrir stofnun
') Sjá Safn til íslenzkrar skóla-
sögu. Jóh. Sigfússon, Lbs. 2518, 8°
barnaskóla. Margir skyldu það
mæta vel, að feður eða mæður
víðsvegar um landið höfðu ekki
tíma eða aðstæður eða þá næga
þekkingu til að kenna börnum
sínum á heimilunum, svo að
lag væri á og kröfum laganna
og sjálfs lífsins yrði fullnægt.
Það voru sem sé langt um fleiri
en heimilisfeðumir, sem unnu
við fiskvinnu og á eyrinni í
Reykjavík, sem ekki gátu full-
nægt þessum kröfum.
Meðal þeirra voru heimilis-
feður í Vestmannaeyjum. Eng-
um var það ljósara en himrm
gáfaða presti Eyjanna og
fræðsluunnanda, séra Jóni
Austmann. Árið 1830 skrifar
hann Stenigrími biskupi Jóns-
syni bréf og fer þess á flot,
að Eyjabúar verði styrktir til
að stofna barnaskóla í Vest-
mannaeyjum. Ekki lét biskup á
svari sínu standa. I því kveðst
hann ekki sjá meiri ástæður til
að stofna barnaskóla í Vest-
mannaeyjum en annars staðar
í landinu, þar sem ekki sé
nokkurs staðar barnaskóli
nema í Reykjavík. Biskup seg-
ist heldur ekki sjá nokkur ráð
til að kosta slíka stofnun, þar
sem ekki megi lögum samkv.
verja til hennar fé úr fátækra-
sjóði ’). Steingrímur biskup
hefur þá skoðun, að heimilin
geti annast bamafræðsluna
framvegis sem hingað til og að
hyggnir menn telji ekki fært að