Blik - 01.04.1960, Page 36
34
B L I K
unglinga í Eyjum njóta góðs af
getu sinni í þessum efnum og
glæða með þeim námshug og trú
á gildi þekkingar og bókvits.
Þessi fræðslustarfsemi hans
á vetrum var honum ekki nóg.
Hann beitti sér fyrir því að
komið yrði á stofn föstiun
barnaskóla í Eyjum, sem kost-
aður yrði af ríksifé, öðrum
þræði að minnsta kosti, eins og
orðið var í Reykjavík (1862),
þegar fastur, opinber barnaskóli
var stofnaður þar og tók til
starfa.
Árið 1866, 29. nóv., skrifar
Bjarni sýslumaður dómsmála-
ráðuneytinu bréf, þar sem hann
mælist til þess, að það hlutist til
um, að stofnaður verði fastur
barnaskóli í Vestmannaeyjvun.
Gerir sýslumaður þar nákvæma
áætlun um skólareksturinn. Með
því nú að Jóhann Gunnar Ólafs-
son, bæjarfógeti, hefur þýtt og
endursagt útdrátt úr bréfi
þessu og birt í æviágripi sýslu-
manns í sögu Bátaábyrgðarfé-
lags Vestmannaeyja, sem út
kom árið 1939, leyfi ég mér að
fylgja þeirri þýðingu hér:
„Tillögur Bjarna sýslumanns
gengu í þá átt, að fæðingar-
stofnunin, sem P. A. Schleisner
læknir hefði látið byggja árið
1847, til afnota við rannsóknir
sínar á ginklofanum, yrði gjörð
að barnaskóla. Segir Bjarni, að
sú bygging sé aðeins notuð fyrir
sýsluskrifstofu og sem geymsla
fyrir bækur lestrarfélagsins.
Getur hann þess síðan, að sam-
kvæmt skýrslu frá sóknarpresti,
séu 210 börn 1 Vestmannaeyjum
á aldrinum 1—14 ára gömul, og
mtrni tala barna á þessum aldri
fara vaxandi, því að hinum
hættulega bamasjúkdómi, gin-
klofanum, sé útrýmt með öllu.
Telur hann líklegt, að mjög
margt þessara barna muni fara
á mis við kennslu í lestri, skrift
og öðrum nauðsynlegum náms-
greinum í heimahúsum, en
sóknarprestur komist ekki yfir
að bæta úr því, og yrði það því
ákaflega gagnleg og nauðsyn-
leg ráðstöfun, að stofnaður
væri barnaskóli, þar sem börn-
unum væri ekki aðeins kenndar
nauðsynlegar námsgreinar,
heldur einnig reglusemi, hlýðni
og hreinlæti, sem sé tilgangur-
inn með stofnun og starfi barna-
skólanna. Höfuðerfiðleikamir
við stofnun slíks skóla verði
fjáröflun til greiðslu kostnaðar-
ins við skólahaldið, en sá kostn-
aður verði ekki undir 280 ríkis-
dölum árlega. Vegna fátæktar
almennings verði að setja skóla-
gjöldin mjög lág og jafnvel fella
þau niður með öllu, að því er
mörg barnanna snerti, en þó
telur hann sennilegt, að Eyja-
skeggjar geti lagt árlega til
skólans 150 ríkisdali og skorti
þá 130 ríkisdali á, að nægilegt
fé sé fyrir hendi. Ekki kvaðst
hann treysta sér til að koma