Blik - 01.05.1965, Qupperneq 168
166
B L I K
sýslumanni láta þegar í stað laust
skólahúsið í hendur skólanefnd sem
ber að hafa húsið í fullu lagi til
skólabrúkunar 1. okt.
Stjórnarráðið."
Að sjálfsögðu varð lögreglustjóri
að láta undan skipunum yfirboðara
sinna, en ekki mun það hafa gerzt
reiðilaust og ýmislegt gefur grun
um það, að „lifað hafi í kolunum"
nokkuð lengi vegna þessa atburðar.
Þá ályktun dreg ég af fréttatilkynn-
ingu vorið 1917, sem drepið er á
hér á öðrum stað. Hún er nokkurn
veginn vissa fyrir því, að lögreglu-
stjóri, sem jafnframt var valdamesti
maður um bæjarmálin, eftir að
kauptúnið í Eyjum fékk kaupstaðar-
réttindin, var Birni H. Jónssyni
skólastjóra þungur ljár í þúfu eftir
þetta og þeir í vitund almennings á
öndverðum meiði í skólamálum og
fl. A þessari andstöðu var alið af ill-
viljuðum mönnum, en ritlingurinn
A krossgötum var fyrst og fremst
níð um Karl Einarsson, sýslumann
og alþingismann Vestmannaeyja.
Var ef til vill deilan um sóttvarnar-
húsið þess valdandi, að semingur
komst á allar framkvæmdir við
bygginguna næstu 2—3 árin, þegar
lánsféð var gengið til þurrðar?
í maí 1917 ræddi skólanefndin á
fundi sínum eldsneytisvandræðin,
sem þá steðjuðu að. Hún samþykkti
að reyna skyldi, ef kleift yrði, að
halda uppi næsta skólaár lítilsháttar
kennslu. Sagt skyldi upp í tæka tíð
öllum kennurum skólans, en þó
skyldi gefa 3 eða 4 kennurum kost
á að taka hálf kennslulaun, hvort
sem kennsla yrði nokkur eða engin.
Þessa samþykkt gerði hreppsnefnd-
in með skólanefndinni. Þessir kenn-
arar skyldu ráðnir með þessum
kjörum, ef þeir vildu gefa kost á
sér: Björn H. Jónsson, skólastjóri,
Agúst Arnason í Baldurshaga og
Eiríkur Hjálmarsson. Ef úr rættist
eitthvað um eldsneyti, áttu þeir að
stunda kennsluna, og svo var hugsað
til þess að ráða að auki frú Jónínu
G. Þórhallsdóttur, kennslukonu,
eiginkonu skólastjórans, ef með
þyrfti.
Jafnframt þessari samþykkt var
þeirri ósk beint til stjórnarráðsins,
að það veitti undanþágu frá skóla-
haldi eða stuðlaði að því öðrum
kosti að kol fengjust til upphitunar
skólahússins.
Haustið 1917 hófst skólastarfið
20. okt. með því að Gunnar Ólafs-
son, kaupm., bauðst þá til þess að
lána hreppnum 2 smálestir af kol-
um handa skólanum með greiðslu í
sama, þegar kol fengjust. Afráðið
var að kenna aðeins í tveim kennslu-
stofum til þess að spara eldsneyti, og
tvísetja í þær. Kennsla skyldi hefj-
ast kl. 10 að morgni og hvor bekkj-
arsögn hljóta 4 kennslustundir á
dag. Einungis tveim efstu bekkjar-
deildum skólans var kennt.
Það átti sér stað víðast hvar á
landinu, að börnin 10 ára voru mjög
illa undirbúin, er þau hófu barna-
skólanám. Það var mjög algengt fyr-