Nordens Aarbog - 01.06.1920, Blaðsíða 24
ALEX. FOSS
Disse Betragtninger forte da til, at vore Centralorganisationer
paa Handelens og Industriens Omraade sluttede sig sammen om
at tilbyde England at overtage den fulde Kontrol med Over-
holdelsen af Klausulerne. De engelske Blokademyndigheder saa
meget vel, at de derved kunde opnaa en langt sikrere og mere
gennemfort Kontrol, de indsaa, at de derved undgik pinlige og
politisk betænkelige Indgreb i vor Selvstændighed, og gik derfor
ogsaa villigt ind paa Planen. Men fra vor Side maatte vi da
ganske naturligt kræve noget til Gengæld, nemlig kontrakt-
mæssig Tilsikring af vor Indforsel og en saadan Begrænsning af
Klausulerne, at vi kunde hævde dem i Praksis og derfor finde
det forsvarligt at paatage os dem. I Efteraaret 1915 kom den
endelige Ordning i Stand, og det lykkedes os ved denne Lej-
lighed at faa begrænset Rationeringen af vore Tilforsler, saa at
den bl. a. ikke omfattede de store og vitale Poster af f- Eks.
Korn og Foderstoffer til Landbruget. Samtidig med at disse
Forhandlinger fortes med England, fortes i Lobet af 1915 til-
svarende Forhandlinger med Tyskland og Ostrig, ogsaa med det
Resultat, at det blev de to Organisationer, Grosserersocietetet og
Industriraadet, som overtog Kontrollen med Hævdelsen af de
tyske Klausuler. For den danske Regering medforte hele denne
Ordning den Fordel, at det ikke var selve Regeringen, som paa
denne Maade varetog de krigsforende Parters Interesser mod
hinanden. Det var en politisk og folkeretlig Fordel, at Rege-
ringen ikke direkte kunde drages til Ansvar, men der var til-
lige opnaaet den store Fordel, at fremmed Administration i selve
Danmark var ganske undgaaet.
Under de afsluttende Forhandlinger om denne Handelsover-
enskomst, der fortes i November 1915 i London, var det forste
Skridt, som Bankdirektor Clausen og jeg, der var de danske
Forhandlere, foretog os, at henvende os til den norske Gesandt.
Vi vidste, at tilsvarende Forhandlinger om en Handelsoverens-
komst fortes mellem de engelske Blokademyndigheder og Norge.
Vi tænkte os, at hvis det ene af Landené fik en mindre gunstig
Ordning, vilde det reflektere paa en uheldig Maade paa det an-
det Lands Forhold. Vi modte stor Elskværdighed og Forstaa-
else hos den norske Gesandt, og efter at vi var kommet hjem
til Kobenhavn, modtog vi Henvendelser fra norsk Side med An-
modning om at give Oplysninger om den Generaloverenskomst,
18