Nordens Aarbog - 01.06.1920, Blaðsíða 71

FOI-KEH0JSKOI,EN OG NORDEN
af at bevare den gode Forstaaelse og det ubrydelige Sammen-
hold ogsaa i Tider, da Uvejrsskyer trækker op over den politiske
Horisont. En Udveksling af Lærerkræfter mellem de forskellige
Skoler har endnn ikke fundet Sted, i alt Fald ikke i storre
Alaalestok, men der er ingen Tvivl om, at den, hvis den prak-
tisk lader sig gennemfore, vil bidrage i særlig Grad til at ud-
vide Synskredsen og I'olkebevidstheden hos den skolesogende
Ungdom.
Denne Ungdom har- ogsaa her og der og navnlig i de senere
Aar vidst at finde Vej til Folkehojskolerne i de andre nordiske
Lande. Ikke mindst har norsk og svensk Ungdotn sogt til de
danske Skoler, og danske igen til svenske og norske Skoler, dog
endnu langt fra i den Udstrækning, som det var onskeligt og
vilde være Tilfældet, hvis man fra Skolernes Side bestræbte sig
for at fremme en slig Udvikling og ordne det i saa Henseende
fornodne.
Paa Island og Færoertie har Folkehojskolen ogsaa ovet en
ikke ringe Indflydelse. Mange unge baade Mænd og Kvinder
har i Aarenes Lob besogt de danske Skoler, som de altid har
omtalt med Venlighed og Anerkendelse. Selv under den noget
truende Spænding, som opstod mellem det islandske óg det
danske Folk i Forfatningssagen, bestod dette Venskab sin Prove
og vil utvivlsomt sætte sig endnu stærkere Vidnesbyrd i Frem-
tiden.
Folkehojskolens Arbejde i de nordiske Lande er saaledes et
sammenhængende Arbejde, og det for hvert Folk særegne i
Skoleplan og Undervisningsmaade bryder ikke Pmheden, men
bidrager snarere til at modvirke Ensidigheden og give Skole-
virksomheden i sin Helhed et rigere Indhold.
Saalænge Hojskolerne bevarer levende Forbindelse med Folke-
sindet, vil Optagelsen af den nordiske Enhedstanke ikke virke
nivellerende paa de enkelte Folks Ejendommeligheder, men kun
hjælpe til at bryde den snævre og smaatskaarne Selvhævdelse,
som altid har sine Talsmænd i og altid vil være en Fare for de
smaa Nationer.
Det er just dette Snæversyn og denne Smaalighed, som de
nordiske Folkehojskoler maaske bedre end noget andet Skole-
væsen vil og kan modvirke, fordi de hvert Aar faar en saa stor
og stadig skiftende Ungdomsskare i Tale netop paa det Tids-
5—20085e ______
65