Nordens Aarbog - 01.06.1920, Blaðsíða 40
ALEX. FOSS
bejde kan gennemferes uden nogen Art af Union, uden Forsvars-
forbund, uden Toldunion, det kan gennemfores under de frie
Former, hvorunder de nordiske Folk allerede i en Aarrække har
lært at folges ad. Det trives maaske bedst uden nogensomhelst
Art af politiske Former, det udvikler sig stærkest, jo mindre det
behover at stille Krav til politiske Organer eller Regeringsmyn-
digheder. Naar de tre Foreninger »Norden» gaar ad denne Vej,
vil de heller ikke behove at være bange for at tage de store
Problemer op til Behandling og til Droftelse i Fællesskab. De
store Problemer er for de tre Lande i Ojeblikket Forholdet til
den ovrige Verden, de Forhold, som F'olkenes Forbund er be-
stemt til at beskæftige sig med, og da ikke mindst de ekono-
miske Forhold. Paa Vareudvekslingens, paa Fiandelspolitikens
Omraade vil i mange Henseender vor Skæbne blive afgjort.
Derfor maa vi være aarvaagne, derfor maa de Problemer, der
her er Tale om, ikke skjules i Departementernes Forhandlinger
og i Kommissionernes Aktbunker, men drages frem til Behand-
ling i det fulde Dagslys. At medvirke dertil synes mig at
være Foreningerne »Nordens» fornemste Opgave i Tiden.
Mange nordiske Tænkere og Digtere har dremt om, at de
tre nordiske Folk skulde gaa fremmest i Spidsen, naar det gjaldt
om at skabe en ny og bedré Tid. Det synes mig, at denne
Drom er gaaet i Opfyldelse. Lige siden disse tre Folk traadte
frem paa Historiens Skueplads som selvstændige Nationer, har
de, grupperet paa forskellig Maade, udkæmpet mangfoldige
Kampe om Herredommet i Norden, men for mere end hundrede
Aar siden bragtes disse Kampe tii Ophor, og hvad Strid, der i
de forlobne Aar har været mellem de nordiske Folk, erbragttil
Afslutning paa fredelig Maade. Og i disse hundrede Aar er da
i alle tre Folk den Opfattelse trængt igennem, at Krige mellem
de tre nordiske Folk er en Umulighed. En Krig mellem Nor-
dens Nationer vilde i vore Folks Bevidsthed være samme For-
brydelse som Borgerkrigen indenfor den enkelte Nation. Og
jævnsides med den Tryghedsfolelse i det indbyrdes Forhold, som
denne dybt rodfæstede Opfattelse har avlet, er da gaaet et
stadig udviklet' Samarbejde, en stedse oget gensidig Forstaaelse.
Er ikke dette Folkenes Forbund i det smaar Kan ikke de nor-
diske Folk med Stolthed pege paa, at de har vist den hele hvide
Race, ja hele Jordens samlede Folk, hvilken Vej, der maa folgesr
34