Nordens Aarbog - 01.06.1920, Blaðsíða 112
JULIUS CLAUSEN
daværende Dramaturg Rahbek en god Teaterforestilling som noget
i Retning af en Kirkegang. Nuvel, Teatret bidrager næppe syn-
derligt til Moralens Hojnelse eller til Sædernes Forbedring; men
dets Maal er at give en kunstnerisk Oplevelse, at fylde med
Alvor, selv om det sker under spogefulde Former. Maaske en
saadan Tanke laa til Grund for det Forslag at indrette to Tred-
jedele af Nationalteatrets Aftener som Folkeforestillinger. Imid-
lertid denne Idé kræver baade en ideal Direktion, ideale Skue-
spillere og et idealt Publikum, og den vil kræve store pekuniære
Ofre. Intet Under, at den maatte blive dodfodt. Thi den vilde
lukke af for Tilgang af nye Arbejder. En saadan, i og for sig
smuk Plan, maatte kræve et eget folkeligt Skuespilhus.
* *
*
I vore skandinaviske Nabolande er Teaterforholdene jo ikke
saa lidt forskellige fra dem i Danmark. Stockholm har sit eget
Operahus, og der er Udsigt til, at Christiania ved privat Rund-
haandethcd’ snart vil faa sit. Den kunstneriske Vekselvirkning
mellem Landene er ikke meget betydelig. Uligheden i de tre
Folks Temperament gor sig her overordentlig gældende. En
Holberg-Forestilling i Christiania arter sig ganske anderledes end
i Kjobenhavn, og nys har vi til Gengæld erfaret fra mangfoldige
svenske Udtalelser, at vi ikke evner at spille Strindberg, i hvert
Fald ikke den Strindberg, som kræver en historisk Baggrund.
Efterhaanden er det ikke saa faa Stykker af Sveriges forste
Dramatiker, som er blevne opforte i Kjobenhavn. Men medens
Mysteriespil som »Advent» og »Dr0mmespil» saa nogenlunde kom
til deres Ret, fordi de giver saa vide Rammer for den drama-
tiske Fantasi, kom vi unægtelig tilkort med de historiske Skue-
spil som »Gustaf Vasa» og »Mester 01of». Det mærkedes, hvor
fremmed Skuespillerne folte sig overfor disse Opgaver; de tryk-
kedes af den historiske Baggrund, som de ikke var fortrolige
med, og turde paa den anden Side ikke give Skikkelserne som
moderne Mennesker, kun med Bevarelse af Kostumet. Det
sidste havde været det eneste rette; thi Strindbergs Lidenskabe-
lighed bruger kun det gammeldags Apparat som et Vehikel for
sine Længsler og for sine Tanker. Hans enestaaende Kraft blev
erstattet med en rent udvortes Stojen ogLarmen; men at trænge
106