Nordens Aarbog - 01.06.1920, Blaðsíða 65
FOLKEH0JSKOLEN OG NORDEN
Ikke blot herved indtager Folkehojskolerne en Særstilling
blandt de statsunderstottede Skoler, men endnu mere ved deres
■ndre Liv og Arbejde.
De er saa godt som alle Skolehjem, der samler Lærere og
Llever under samme Tag, og de tilstræber ikke paa direkte
Maade Kundskabstilegnelse, Fagdannelse eller praktisk Dygtig-
gorelse, men tager derimod Sigte paa at vække og vejlede det
I' olelses- og Viljesliv, som er Karakterens inderste Grund og
Arbejdsdygtighedens bevægende Kraft. De vil ad denne Vej
kl- a. fremkalde Kundskabstorsten og Virkelysten og tilvejebringe
Letingelserne for, at den andetsteds erhvervede praktiske Dan-
aelse kan blive til Gavn baade for Individet og Samfundet.
Overalt hvor Folkehojskolens Idé behersker Undervisningen,
vh derfor Menneskehistorien (og ikke Naturhistorien) være det
ypperste Middel i Lærerens Haand. Under Indflydelse af den
°pstaar uvilkaarligt hos de unge en Række af Overvejelser, reli-
giose og moralske, politiske og sociale, vedrorende de forskel-
^ige Sider af Personlighedslivet. Ikke mindst vil Fædrelandets
Historie give den modne Ungdom de nodvendige Forudsæt-
ninger til Forstaaelse og Besvarelse af Tidens mangeartede
Sporgsmaal.
Men ingen Dansk, Norsk eller Svensk, som fordyber sig i
s>t Folks Historie, undgaar at mode den nordiske Enhedstanke.
I Sagn og Saga fra de ældste Tider, i Viser og Fortællinger, i
Ordsprog og Billeder, i alle Udtryksformer for det aandelige Liv,
•orst og sidst i selve Sproget, Modersmaalet, kendes det fælles
Udspring, det trods alle Brydninger og Rivninger uudslettelige
Llægtskab.
Det er da ogsaa betegnende, at Folkehojskolens Grundlægger,
den af alle nordiske Tænkere, som har haft det mest omfattende
°g dybtgaaende historiske Syn, saa at sige samtidigt fremkom
111 ed sine Planer for den folkelige Hojskole i Danmark og Norge
°g den videnskabelige Hojskole for hele Norden, som han tænkte
S1g liggende i Sverige.
I den ved sit historiske Fremsyn mærkelige Afhandling »Om
Nordens videnskabelige Forening», er det, Grundtvig i 1839 frem-
sætter og begrunder sit Forslag om et stort »nordisk Universitet».
Han indleder dette Forslag med en Betragtning, som har
været vejledende for i alt Fald den danske Folkehojskoles Op-
59