Nordens Aarbog - 01.06.1920, Qupperneq 184

KKISTTAN NISSEN
Det kan ikke nægtes, at der er meget som taler for et saa-
dant ræsonnement. Og det synes at være hoist naturlig, at
ogsaa Finland onsker en slik forbindelse, indestængt som landet
ellers er ved Ostersjuens lukkede farvand. Opnaar saa Finland
sit ónske om at erholde land og strand ved Ishavet saa har
jo landet veien fri og kan bygge forbindelsen, saa snart det
okonomisk magter den. Og enten over en Norge nærliggende
finsk havn eller ved en forholdsvis kort og billig sidelinje fra
norsk havn vil da Ostfinmarken, Norges ytterste grænseland,
staa i direkte forbindelse med det finske og derigjennem med
det svenske og norske og kontinentaleuropeiske jernbanenet.
Men blir Finland skuffet i sitt haab om at erholde en om
end aldrig saa liten Ishavskyst paa omraade, som hittill har været
russisk, vil vel den naturlige utvei for Finland være at soke for-
bindelse og samarbeide ikke med Rusland, men med Norge for
at opnaa en lignende ordning som den, Sverige har for sin malm-
eksport i Narvik.
Det staar for mig saa, at Norge bor stille sig imotekom-
mende overfor et saadant onske. Men det kan jo paa den anden
side ikke nægtes, at en saadan plan om en direkte jernbane-
forbindelse mellem 0stfinmarken og Finland byr paa problemer,
som maa overveies og som kan anfores mot og brukes som mid-
ler til at motarbeide planens virkeliggjorelse.
Jeg tænker da dels paa de merkantile problemer, dels paa
de nationale.
0stfinmarkens hovedprodukt hittil — ved siden av Sor-
Varangers jernmalm — har jo været fisken. Og denne har lcun
i liten utstrækning været eksporteret direkte til fremmede lande,
men har for starste delen gaat gjennem mellemhandlere i Syd-
Norge, over Trondhjem og Bergen og de ovrige store fiske-
eksportsteder. Blir da en direkte jernbaneforbindelse fra 0st-
finmarken til Finland til virkelighet og blir denne som de inter-
esserte haaber en eksportbane i stor stil for fiskeriernes produk-
ter, saa vil jo de syd-norske fiskeeksportbyer, som hittil har
hat et viktigt indkjopsmarked i 0stfinmarken, ialfald delvis tape
dette med derav folgende mulighet for en tilbakegang i den
syd-norske fiskeeksport. Herimot vil maaske kunne invendes, at
fiskehavet er uuttommeligt og at en norsk-finsk konkurrance om
fisken vil hæve prisnivaaet og dermed oke fiskeriernes intensitet
174