Nordens Aarbog - 01.06.1920, Blaðsíða 272
JENS M0LLER
de Ændringer i Grundloven, der er uomgængelig nodvendige, for at
det danske Folk kan modtage sine Landsmænd i Sonderjylland, og
desuden saadanne Bestemmelser, som ventelig kan vinde Tilslutning hos
alle Partier. Forslagene om en Nedsættelse af Valgretsalderen til Lands-
tinget til 25 Aar og om dette Tings Oploselighed kan man ikke acceptere.
Det samme gælder den foreslaaede betydelige Udvidelse af Folketings-
vælgernes Kreds. Derimod er Oppositionen villig til at slette den Over-
gangsbestemmelse i Grundloven af 1915, der lod Valgretsalderens Ned-
sættelse fra 35 til 25 Aar foregaa gradvis og langsomt. Som Maksimuin
for Folketingets og Landstingets Medlemsantal har man foreslaaet
152 og 78. — Blandt de Forslag, der er Enighed om, skal kun na vnes en
Bestemmelse, hvorefter der ikke vil kunne erklœres Krig og sluttes
Fred, indgaas eller ophæves Forbund og Handelstraktater uden Rigsda-
gens Samtykke.
I Forbindelse med Grundlovsændringerne foreslog Regeringen en
Række Forandringer i Valgloven af 1915. Hvis man deler Folketin-
gets Partier i to Grupper: Regeringspartierne og Oppositionen, gav Val-
get i 1918 en tilfredsstillende forholdsmæssig Repræsentation. Dcri-
mod viser Valgresultatet, at Loven ikke har været i Stand til at sikre
hvert enkelt Parti det Antal Mandater, som det efter sit Stemmetal
var berettiget til. Dette skyldes dog formentlig ikke uafhjælpeligcMangler
ved selve Systemet: Enkeltmandsvalg i Forbindelse medTillægsmandater,
men en ufuldkommen Gennemforelse deraf i forskellige Retninger.
Ministeriet har foreslaaet at raade Bod herpaa navnlig ved en Omlæg-
ning af Kredsene, en Forogelse af Tillægsmandaterne og en Omdannelse
af Valgsystemet i Hovedstaden till Kredsvalg med Tillægsmandater.
Forslaget har imidlertid ikke vundet Bifald hos Oppositionspartierne,
af hvilke Venstre har onsket hele Sporgsmaalet om Valgordningen
nærmere undersogt i en Kommission, medens det konservative Folke-
parti har foreslaaet at gaa over til et nvt System (Valg i Amtskredse),
hvorefter man bevarer Enkeltmandskredsene som Opstillingskredse,
men lader Valget foregaa i Amtskredse og dertil knytter et Antal
Tillægsmandater.1
IV. DYRTIDSFORANSTALTNINGER. PRISREGULERING.
TILSYN MED MONOPOLER.
I Rigsdagssamlingen 1918—19 antog Lovgivningsvirksomheden
et Omfang, som man ikke for har set Magen til. Ikke færre end 186
Love blev endelig vedtaget. Desuden forelaa til Behandling 27 Lov-
1 Under 11. April har Kongen stadfæstet en ny Valglov, der hviler paa det
fra konservativ Side foreslaaede Grundlag. Venstre modsatte sig Reformens
Gennemferelse.
262