Nordens Aarbog - 01.06.1920, Blaðsíða 44
FREDRIK PAASCIIE
holdning, bare at den hos dem virkede blidere, meddelsornmere.
Men midt i ulikheten var det let at se, at de alle —• norske,
svenske og danske — var Nordens barn. Over dem alle lá der,
i den vakre sommerdag', noget av den lyse, spröde romantik,
som er Særegen for Norden.
Man hadde et sterkt indtryk av, at samværet bragte glæde.
I denne glæde over mötet med kammerater fra andre nordiske lande
ligger en av garantierne for »det nordiske samarbeides» fremtid,
og tillike en av de dypeste rötter for dets ret. Det personlige
samvær er det sikreste middel til at vække samhörighetsfölelsen,
og som intet andet gir det denne samhörigsfölelse et realt ind-
hold, idet det tilförer den enkelte nye interesser, nye kund-
skaper, — stiller ham i et utvidet ándeligt miljö, pá grundlaget
av den umiddelbare oplevelses glæde.
Det skulde da ligge nær for alle, som forstár, hvilken rolle
det personlige bekjendtskap spiller for samfölelsen i Norden, og
som tror pá samfölelsens værdi for folkene. og for den enkelte
—■, at ville styrke muligheterne for en nærmere forbindelse mel-
lem den akademiske ungdom i de nordiske lande. Sine möter
ordner de unge selv. Hvad det först og fremst gjælder er at fá
trukket universiteterne med i bevægelsen. Opholdet ved et
andet nordisk lands universitet, adgangen til at leve med i dets
videnskabelige liv og i studenterlivet vil være av væsentlig be-
tydning for Nórdens unge akademiske borgere.
Vi har allerede tiltak i den rigtige retning. Báde i Sverige,
Danmark og Norge findes fonde — oprettede pá godt privat ini-
tiativ — hvis renter utdeles som stipendier, der skal benyttes
til studier ved universitetet (eller et av universiteterne) i ett nor-
disk naboland. Og vi har allerede set interskandinaviske studen-
terexkursioner i stor stil; en flok unge norske filologer gjestede
t. ex. for et par aar siden gjennem flere uker Uppsala universitet,
og omtrent samtidig reiste norske og svenske jurister i stort fölge
til Kjöbenhavn. At báde fonds-stipendiaterne og deltagerne i
exkursionerne har havt glæde og nytte av besöket, er der neppe
nogen tvil om. Man má bare beklage, at fondene er for fá og
exkursionerne for sjeldne. Det vil være en opgave for universi-
teterne báde at söke stipendiernes tal bragt i veiret og at gjöre
de skandinaviske studenterbesök (av större omfang) til noget av
en institution.
38