Nordens Aarbog - 01.06.1920, Blaðsíða 225
LITT FRA NORSK HAVFORSKNING (SOGNEFJORDEN)
skikt överst, men nogen av dem vil trænge gjennem og ned i
det salte vand. Om natten kan der være en betydelig utstraaling.
Derved synker temperaturen igjen i overílaten, saaledes at den
der sjelden naar over 20—22°. I det salte vand under opsamles
imidlertid varmen, fordi utstraalingen derfra er meget liten og der
ingen bevægelse er, som bringer det varme vand op til over-
flaten. Fölgen herav er at der i 2—3 meters dybde kan optræ
merkværdig höie temperaturer — der er maalt temperaturer paa
helt op til 35 • Tilsvarende forhold har man forresten ogsaa
fundet i en del ungarske saltsjöer. I nogen av de norske
östersbassiner, hvor temperaturen saaledes kan bli abnormt höi,
har vi om sommeren et tildels overordentlig rikt dyre- og plante-
liv. Det er ganske interessant, at man i en saadan österspol
har fundet flere hos os meget sjeldne varmtvandsorganismer.
Saaledes fandt professor Gran engang et litet krebsdyr som pro-
fessor Sars bestemte og kaldte Paracarthia granii — dets nær-
meste slegtning lever ved Guineakysten.
Lagdelingen i fjordene har stor betydning for islægningen.
Under de kolde perioder om vinteren avkjöles overflatevandet,
men da det under avkjölingen blir tungere, vil der opstaa verti-
kal-cirkulation: vandet fra selve overflaten blir saa tungt, at det
synker ned og gir plass for nyt og varmere vand nedenfra. Naar
fjorden er dækket av et lag med forholdsvis lave saltgehalter og
der i nogen meters dybde findes meget saltere vand, vil denne
vertikal-cirkulation være begrænset til det överste vandlag. Jo
tyndere det er des hurtigere vil det bli gjennemkjölet, og des
tidligere kan islægningen begynde i overflaten. I de indre dele
av fjordene, hvor ferskvandet dækker saltvandet, vil man derfor
ofte' allerede tidlig paa vinteren kunne faa et sammenhængende
isdække, som kan være til megen hinder for forbindelsen mellem
de bebyggede steder. Fjorden kan lægge sig endog et par maa-
neder tidligere end nærliggende ferskvand, hvis disse er dype.
Et dypt ferskvand maa nemlig först avkjöles til 4° gjennem hele
vandmassen inden overflaten blir koldere og islægningen kan
begynde. Det er saaledes karakteristisk, at der i mange vintre
gjennem flere maaneder kan ligge is i Lysterfjorden, Aurlands-
fjorden o. s. v., mens f. eks. det 186 meter dype Aardalsvand
næsten aldrig er længe isdækket og undertiden bare delvis eller
slet ikke. I november 1919 var der adskillig is i de indre grener
215