Nordens Aarbog - 01.06.1920, Blaðsíða 283
NORGE I 1919
ners ligestilling paa 0gruppen. Sagen har endnu ikke været behandlet
i Stortinget.
Heller ikke sporgsmaalet om Nationernes Forbund, skabt af Ver-
saillestraktaten, kom op til behandling i Stortinget i 1919. Det havde
været forudsætningen, at sagen skulde været afgjort i Stortingets korte
hostsession, men der blev ikke fremlagt nogen proposition fra regje-
ringen, hvorfor den endelige afgjorelse udsattes til disse dage (marts
1920).
Det skandinaviske samarbeide er blit fortsat gjennem et mini-
stermode i Stockholm. Et gammelt norsk-svensk mellemværende er
ogsaa blit ordnet ved begge nationalforsamlingers vedtagelse af kon-
ventionen om flytlappernes adgang til renbeitning.
Indrepolitisk har aaret staaet i den begyndende afviklings tegn.
Som ovenfor nævnt ophævedes udover vaaren de allieredes udforsels-
forbud for en række varer og Amerikaoverenskomsten udlob i juli.
Derved ogedes importen overmaade sterkt. Efter den trange periode
i de sidste krigsaar og de indskrænkninger og omlægninger af forbruget,
som da fandt sted, indtraadte der en forandring i retning af sterkt oget
behov og en hoiere levefod i stedse videre kredse af befolkningen. Dette
hænger tildels sammen med den store forhoielse af en række lanninger,
ikke mindst inden den organiserede arbeiderklasse. De hoie varepriser
i udlandet,' de voldsomme lonsforhoielser herhjemme, fragtmarkedet
m. v. har bevirket at dyrtiden stort seet snarere har 0get end aftaget,
omend vareknapheden altsaa ikke længere er særlig folbar. Norges
ugunstige handelsbalance skyldes ogsaa den relativt lave ekspört. I
den forste halvpart af aaret hæmmedes eksporten sterkt af de forskjel-
lige aftaler med de krigforende magter, i aarets anden halvpart kunde
vi vistnok gjenoptage handelsforbindelsen med Centraleuropa, men
valuta- og kredit-vanskeligheder har skabt nye hindringer. Imidler-
tid har staten faaet solgt henved halvparten af sine kolossale behold-
ninger af sild, hvoraf c. 164,500 tonder til den tyske regjering.
Eksportvanskelighederne gjorde det nodvendigt at opretholde
de statsgaranterede mindstepriser for sild og íisk til udgangen af juni
1919, hvorved staten paatog sig en svær okonomisk byrde. Garantien
blev fra iste juli kun opretholdt ligeoverfor sommerfiskerierne i Fin-
marken.
Ogsaa i jordbruget opretholdtes mindsteprisgarantisystemet for
korn. Derimod ophævedes den lidet populære pligtdyrkning, som havde
medvirket til, at landets akerareal i 1918 blev 0get med henimod 1
million maal. Landbruget har ogsaa i 1919 havt store tilskud, saasom
piisreduktion paa kunstgjodning, nydyrkningsbidrag, m. v.
Den ogede tilforsel gjorde det muligt at opliæve alle rationerings-
forskrifter. Petroleums- og bensinrationeringen ophorte iste april,
kafferationeringen bortfaldt 20 mai, sukkeret frigaves 20 juni og korn-
og melvarer 27 juni. Ligeledes blev enkelte udforselsforbud sat ud
af kraft, ligesom de fleste maksimalpriser ophævedes. Rationerings-
1$—200856.
273