Nordens Aarbog - 01.06.1920, Blaðsíða 37

SELVSTÆNDIGHED OG SAMARBEJDE
kommende efter mit Skon paa, at Bevægelsen rejstes fra de
private Ehrvervsorganisationers Side og under hele sin Udvikling
blev stottet og baaret frem herfra. Vi fandt megen og forstaa-
ende Medvirkning fra vore Regeringsmyndigheder, men vi stodte
ogsaa paa visse Vanskeligheder, som det da atter blev de pri-
vate Erhvervs Opgave at overvinde, hvilket i de fleste Tilfælde
lykkedes. Jeg ser det som de tre Foreninger »Nordens» Opgave
at optage denne Arv og fore dette Arbejde videre, og sker dette,
vil det være i Pagt med noget af det bedste, som er fremme i
Tiden, med den Del af Fredstraktaten, hvortil de smaa Nationer
fremmest knytter deres Forhaabninger, nemlig hele Afsnittet om
I' olkenes Forbund. Der kan jo være god Grund til at tvivle
om, hvorvidt de Idealer og Ideer, som bærer denne Del af Freds-
traktaten, vil sejre. Jeg horer til dem, som tror, at de, omend
langsomt, vil trænge igennem. Jeg tror, at der af Folkenes For-
bund vil udvikle sig et nyt og bedre internationalt Samarbejde
paa fredeligt Grundlag. Det ferste Skridt er allerede gjort, Kon-
ferencen i Washington om Arbejderspnrgsmaal, hvis Resultater
nu foreligger, vil sikkert vise sig at være af den storste Betyd-
ning, og det trods de store Vanskeligheder, som modte den,
trods den Omstændighed, at hverken De forenede Stater, Tysk-
land eller Ostrig deltog i Konferencen og dens Beslutninger.
Som et karakteristisk Udslag af den Virkning, som Konferencen
havde paa Deltagerne, og af de Stromninger, som den frem-
kaldte, skal jeg nævne Dannelsen af en international Arbejds-
giverforening. Efter alt hvad der foreligger, kan man sikkert
vente, at denne i Lobet af nogle Maaneder vil være en haand-
gribelig Virkelighed. Denne Nydannelse er ikke uden Forbillede.
De centraliserede Arbejdsgiverforeninger i de tre nordiske Lande
har allerede i en Aarrække haft et intimt sagligt Samarbejde, og
het, der nu vil ske internationalt, kan da paa en Maade siges at
være bygget paa vore Erfaringer her i Norden. Men Samarbej-
det mellem de nordiske Arbejdsgiverforeninger eller mellem de
nordiske Fagforeninger er jo kun et enkelt Eksempel paa det
omfattende Samarbejde, som paa mange Omraader har udviklet
síg mellem de tre nordiske Lande.
Naar Sporgsmaalet om udvidet nordisk Samarbejde har været
°ppe, har der, maaske mest i Norge, hævet sig Rester, som
mente, at Samarbejde mellem de tre nordiske Riger egentlig var
3i