Nordens Aarbog - 01.06.1920, Blaðsíða 280
JENS M0LLER
Lmningsformen, navnlig Sp0rgsmaalet om en bevægelig Len, Lon efter gli-
dende Skala, har været Genstand for indgaaende Undersogelse, hvorved Systemets
praktiske Brugbarhed synes dokumenteret. Der er dog kun indrommet Princippet
en beskeden Plads i det vedtagne Lonsystem. Foruden Grundlon og Alderstillæg —
de sidste dog kun faa og kun i de lavere Stillinger — indeholder Loven Bestemmelser
om 3 ikke-pensionsgivende Tillœg'. Stedtillæg, Dyrtidstillæg og Konjunkturtillæg.
Det andet af disse Tillæg fastsættes paa Grundlag af Oplysninger om Prisen paa
Næringsmidler, Brændsel, Belysning, Klæder og Husleje. Konjunkturtillæget er
ikke væsensforskelligt fra Dyrtidstillæget, men det uddeles paa en anden Maade,
idet alle Tjenestemænd, hvis Lon er under 1,500 Kr., faar 50 pCt. af Lonnen, medens
Tillæget for liojere lonnede Tjenestemænd varierer fra 750 til 1,590 Kr.
Ved Udarbejdelsen af Lmsatserne har man inddelt de talrige Institutioner, som
Loven omhandler, i 4 Hovedgrupper, en omfattende de ministerielle Kontorer og
dermed beslægtede Kontorer, som Hovedgruppe 2 de fire store Etater (Statsbanerne
Post-, Telegraf- og Toldvæsen) og beslægtede Institutioner, som Gruppe 3 Univer-
sitetet og andre Læreanstalter og endelig Hæren og Soværnet.
SKATTER OG AFGIFTER. STATSLAAN.
For at skafíe de nodvendige Midler til Afholdelse af Statens stærkt
stigende Udgifter har man Gang paa Gang i de senere Aar maattet
skride til forogede Skattepaalæg og Forhojelse af Taksterne, og Skatte-
reformer er blevet gennemfort baade i 1915, i 1917, i Efteraaret 1918
og i Oktober 1919. En meget væsentlig Indtægtskilde har Staten under
Krigen haft i Merindkomstskatten, som ret hurtig fik Karakter af en
almindelig Merindtægtsskat; men ogsaa de ordinære Skatteobjekter
har maattet holde for, og flere Skatter er steget til en Hojde, som man
for Krigen næppe vilde have anset for mulig.
Blandt de direkte Skatter udgor Ejendomsskylden for Tiden 2
pro mille. Indkomstskatten udredes i sin nyeste Form efter en Rate-
skala, hvis forste Sats er 0,4 pCt. (hvor den skattepligtige Del af Ind-
tægten ikke overstiger 500 Kr.), og som paa det overste (2i:de) Trin:
af Indtægter paa over 1 Mill. Kr. udgor c:a 210,000 Kr. af den forste
Million, 25 pCt. af Resten. Formueskatten stiger fra 0,65 p. m. igennem
12 Trin til: 375,000 Kr. af de forste 20 Millioner Kr. plus 25 p. m. af
Resten. Hvad Selskabsskatten angaar, er Begyndelsessatsen 5 pCt.
Skalaen har ialt otte Trin. Hvis Skatteindtægten udgor mindst 100
pCt. af Kapitalen, skal der svares 35 pCt.
Af de indirekte Afgifter andrager 0lskatten for Tiden 18 Kr. pr
hl. 01 med Alkoholindhold af mindst 2J/4 Vægtprocent og 5,70 Kr. pr.
hl. 01 af »forædlede» 01sorter med et mindre Alkoholindhold. Tobaks-
skatten, der baade omfatter Stempelafgift af Cigarer, Cigarillos, Ciga-
retter og Rogtobak samt Afgift paa Dyrkning af Tobak, naar nu for
Cigarers Vedkommende helt op til 50 pCt. af Værdien, hvis denne
overstiger 200 Kr. pr. 1,000 Stykker. Spiritusafgiften, der efter Loven
af 1912 udgjorde 60 0re pr. Liter Spiritus af 100 pCt. Styrke, har faaet
270