Nordens Aarbog - 01.06.1920, Blaðsíða 105

SIGRID UNDSET
gyldig mand og ind til et nyt endnu tommere egteskap — med
bevisstheten om at ha ödelagt to hjem og uten at ha nogen
sparsom lykke at varme sig ved. Alle har tapt. Og hendes liv
er bare likegyldighet, og hun selv likegyldig og latterlig.
Denne fortælling naar ikke paa langt nær op til den förste,
det er en noksaa almindelig beretning. Her er et av de faa til-
fælder i fru Undsets digtning at hensigten trykker kunsten. Det
er ingen fortælling av hvis liv der utspringer en livslære, — paa
samme maate som vi hver paa vor maate tænker over hændelser
i det levende liv. Den reiser ikke — som den förste fortælling
— brændende urovækkende spörsmaal i vort sind. Den er skre-
vet som tekst til en moral. Den indeholder ypperlige enkelt-
heter, og menneskene forblöífer ved sit virkelighetspræg. Men
de gaar alle med en plakat paa maven: husk moralen.
V.
Men saa fandtes der ikke anströk av forkyndelse i hendes
næste bok »De kloge jomfruer». Den er skrevet ut fra det
samme livssyn, og handler igjen om kvinden og barnet. Men
vi stilles ansigt til ansigt med livet, der er intet mellem det og
os. Vi ser ind i virkeligheten — og den gir os rikelig nok at
tænke over, den bringer vore hjerter til at krympes i angst og
smerte. Det er en naken isnende virkelighet i disse fortællinger,
'— saa dypt medfölende de end er skrevet. Det er stundom i
Amalie Skrams romaner noget forfærdende — i hendes fortvilte
lidenskabelig oprörte medviden om livets grumhet. Og dog kan
Sigrid Undsets ro ryste mig sterkere, dens ubarmhjertighet blot-
ter av og til dypere. Den maate hvorpaa Amalie Skram i vild
oprörthet forfölger sine menneskers skjæbne, kan minde mig om
Medeas lidenskab — hun myrder sine barns lykke — som hevn
over livet som sveg. Sigrid Undset hevner intet. Hun vet
hvordan livet er. Og der- er intet frygteligere end til bunds at
vite hvordan livet er . . . .
De kloge jomfruer . . . det var jo hine kvinder som tok olje
i sine kar tillikemed sine lamper for at deres lys skulde brænde
i den rette stund. Og Sigrid Undset fortæller om disse kloke,
dype, opofrende og taalmodige kvinder, som mænd nok kan gifte
99