Nordens Aarbog - 01.06.1920, Blaðsíða 241
ARBEJDSTIDENS REGULERING: DANMARK
Nu i 1920 skulde indenfor Haandværk og Industri alle arbejde
8 Timer! Udenfor disse Erhverv og indenfor disse i afsidesliggende
Bedrifter med uorganiserede Arbejdere og Arbejdsgivere, af livilke
forste der i al Fald findes uendelig faa, kan der endnu arbejdes mere.
Og afgorende for 8 Timers Dagens Betydning er jo, hvor meget eller
rettere hvor lidt Overenskomstens Punkt 7 benyttes, hvor meget Over-
arbejde der udfores. Nogen Oversigt herover haves ikke, saa man endnu
ikke klart kan afgorc, hvormeget Overenskomsten betyder m.H.t.
reel Arbejdtidsforkortning, eller i hvor hoj Grad den kun har virket
som lonforhojende Faktor (Overtidsbetaling). Saavidt man kan skonne,
er dog det forste i det store og hele Tilfældet.
Sikret Industriarbejderne er 8-Timers-Dagen imidlertid ikke;
skulde det engang hænde, at Arbejdsgiverorganisationerne fandt, at
Arbejdstiden var for kort, og mente sig stærke nok til at gennemfore
en Forlængelse, ja, saa vilde der komme en haard Kamp, hvis Udfald
ingen kan forudse. For at undgaa saadan Kamp, for at faa begrænset
Overtidsarbejdet bedre end Organisationerne har kunnet gore det og
for at faa udvidet Omraadet for 8-Timers-Dagens Gode fra Haand-
værk og Industri til alle Erhverv, derfor onsker Arbejderne stadig en
Lov herom.
Som nævnt var der ingen legal Indskrænkning af Arbejdstiden
for voksne Arbejdere for i 1919. Og det skont der fra det danske Ar-
bejderparti (Socialdemokratiet) lige fra den Tid, det fik en nævneværdig
Repræsentation paa Rigsdagen, fra 1894, Aar efter Aar er forelagt
Lovforslag om Indforelsen af 8-Timers-Dagen. Forslagene blev stille
begravet i Udvalg, og der er ingen Anledning til at komme nærmere ind
paa de i Reglen forholdsvis korte Behandlinger af Sagen ved 1’ Behand-
lingerne udover, at der i de senere Aar for de borgerlige Partiers Ved-
kommende viste sig en noget stigende Stemning for at lovgive paa dette
Omraade, dog kun saavidt angik særlig sundhedsfarlige og anstrengende
Arbejder, og her blev da specielt nævnt de kontinuerligt — Dag og
Nat-gaaende Virksomheder. Den i Slutningen af 1918 og 1919 hersken-
de, ogsaa i Rigsdagen om sig gribende sociale Reformiver gav sig da
Udslag i Loven om Indforelse af 8-Timers-Arbejdsdagen i Fabrik-
virksomheder med Dogndrift af 12 Februar 1919. I Henhold til denne
er i Fabrikvirksomheder, der benytter regelmæssig Dogndrift mere
end rent midlertidigt (det er: over 1 Md. i et Aar) Brwtóo-Arbejdstiden
hojest 8 Timer i Dognet, hojest 160 Timer i I.obet af 3 Uger (der forud-
sættes arbejdet ogsaa om Sondagene, men med Frihed hver 3die).
Dognets Arbejdstid maa ved Holdskifte overskrides indtil 16 Timer.
Dispensation fra Lovens Bestemmelser kan meddeles Sæsonvirk-
somheder, hvis Dogndrift hojest anvendes i 4 Mdr. af Aaret, og til nu er
der meddelt Sukkerfabriker og Cikorietorrerier saadanne. Dispensatio-
nen for sidstnævnte gaar dels ud paa at ændre de nævnte 160 Timer til
168 Timer, dels paa, at der ogsaa maa arbejdes mere end 168 Timer i 3
paa hinanden folgende Uger, »forsaavidt angaar det enkelte bestemte
231