Nordens Aarbog - 01.06.1920, Blaðsíða 67
FOLKEH0JSKOLÉN OG NORDEN
sidige Fordærv, — og saa’ de nogensinde Striden fra et hojere
Synspunkt, glemte de det dog snart i Kampens Hede og syntes
tilsidst kun i Fortvivlelse at ville udtomme deres Kræfter og
derved berede sig en stille Indlemmelse i det russiske Rige».
Alligevel mener han, at den nordiske Foreningslyst eller Drift
'igger meget dybere end Herskesygen og dybere end Forenings-
lysten enten i England, Frankrig eller Tyskland, og at dens
Daner kun strandede, fordi de var daarlig baade anlagte og
styrede, saa naar vi forst ved, hvad vi egentlig vil, tor vi haabe.
I" oreningen skal lykkes meget bedre end i noget af hine Lande,
hvor Indbyggerne er af langt mere forskellig og stridig Herkomst
cnd i Norden.»
Blodets Baand, det fælles Udspring og Aandsliv, Naboska-
bet og den ved Naturforholdene bestemte gensidige Afhængig-
hcd, endelig den stadige Trusel fra 0st og Syd maatte uophor-
bg tilskynde til tvungen eller frivillig Sammenslutning.
Men Folkehojskolen deler ogsaa Grundlæggerens Opfattelse,
naar han, inden den endnu saa Dagens Lys, udtaler, at et enigt
°g stærkt Norden kun vil være muligt, naar de enkelte Folk
staar overfor hinanden som frie og uafhængige Folkesamfund.
Herom hedder det i samme Afhandling: »Det er nemlig forst
siden Norge blev selvstændig i 1814 og indtog sin gamle Plads
'mellem os, vi har begyndt at forstaa vort eget Hiærte og vor
Histories Gang, kan altsaa forst nu begynde at arbejde plan-
mæssig paa en Forening, som den sommer sig nordiske Fræn-
der, en Forening, der sætter alle nyttige og velgorende Kræfter
1 Bevægelse til en venlig Væddekamp. Det er altsaa ingen
kirkelig og ingen borgerlig. men en ægte videnskabelig Forening,
jeg vil foreslaa.i' .
Grundtvig siger dengang — for 80 Aar siden — hvad vi nu
alle forstaar, at ethvert lykkeligt og varigt Sammenhold og Sam-
arbejde mellem Nordens Folk forudsætter paa engang Selvstæn-
digheds- og Fællesskabsfolelse hos dem alle. Der kræves en vis
Grad af Jævnbyrdighed, et vist Maal af Tillid til eget Værd og
egen Styrke for frygtlost og trygt at kunne indlade sig i For-
bindelse af hvilken som helst Art med de andre.
Norge maatte i endnu hojere Grad, end da Grundtvig skrev
ovenstaaende, besidde folkelig og borgerlig Uafhængighed, og
det maatte gennem en Frigorelses- og Selvstændighedsudvikling
61