Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1858, Qupperneq 126

Skírnir - 01.01.1858, Qupperneq 126
128 FRÉTTIR. Indlaml. austan og Indus aí> vestan, heitir einu nafni Hindostan. Landib liggr mjög svo í ])ríhyrníng, eíir gengr í odda subr fram í sjó; al) austanveribú skerst bengalski flóinn inn úr Indlandshafi , en Araba- flóinn ab vestan. Indland hib brezka tekr yfir Hindostan og nokkur lönd fleiri fyrir vestan Indus og austan Ganges og austan fram meb bengalska flóanum. Nokkrir landskikar liggja í Hindostan, sem eigi eru hábir Bretum, en þeir eru nú litlir orbnir; en aptr eru miklar víblendur ]>ar, sem kalla má skattlönd Breta ebr skjóllönd, því þau standa í skjóli Breta, gjalda þeim skatta og leggja til lib. Mestr hluti Indlands hins brezka er þó Bretum undirgefinn. Landinu er skipt í þrjú landstjóradæmi ebr umdæmi: Bengal ab austan og norban, Madras ab sunnan og Boinbay ab vestan ; útnorbr löndin eru undirlandstjóradæmi, þau liggja í mibju iandinu og þaban í útnorbr iipp ab Himinlægjafjöllunum. Alltlndland hib brezka er um 57,000 ferskeyttra hnm. ab stærb, og landsmenn eru alls 172,410,040, eptir því sem Mills segir frá, er má vera um þab manna kunnugast. Mest af löndum þessum hafa Bretar lagt undir sig nú síban um aldamótin, en öll síban 1756. Heimbornir þarlandsmenn eru miklu flestir Hindúar ab ætt og þjóberni; þeir eru menn blíblyndir, ístöbu- litlir og þægir, en þykja miblúngi tryggir. þeim eru Múhamedíngar næstir ab tölu, menn stórlyndir og ófyrirlátsamir. Fleiri eru þar þjób- flokkar smærri: Armeníngar, Parsar, Marattar og abrir fleiri. Hindúar trúa flestir á Brama, nokkrir trúa á Búda, abrir á Múhameb og nokkrir eru kristnir. Bramgybi eba Bramatrú er full af hindrvitnum; hún kennir ab vísu eina æbstu veru, en þessi vera á ab hafa 330 miljóna guba undir sér, til ab stjórna heiminum. Öllum Bramtrúendum er skipt í stéttir, sem eru svo algjörlega abskildar innbyrbis, ab enginn má taka sér konu úr annari stétt, eigi snæba né drekka ebr hafa nokkur eiginleg afskipti af manni ósamstétta. Klerkastéttin er æbst, hverr klerkr er ímynd gubsins Brama og ber nafn hans; hermanna- stéttin er næst klerkastéttinni æbst, þá sveitamenn, er lifa vib jarb- yrkju; síban koma ibnabarmenn, og er þeim skipt í ótal flokka ebr stéttir. Búdatrúin er laus vib þenna stéttamun; þab er skyusamleg trú og sibferbisleg, hún hefir enga lærdóma sömu sem Bramatrúin nema sálufarirnar. — þjóbir þær, sem unnib hafa lönd á Ind- iandi, hafa ab mestu látib landsmenn halda trú sinni, landslögum
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.