Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1873, Qupperneq 4

Skírnir - 01.01.1873, Qupperneq 4
4 ALMENN TÍÐINDI. sýnt og mun sýna, líklegast meSan heimur stendur, a8 ltþa8 hamlar mörgum illt a8 vinna a8 hann getur ekki”; aukist einum i(bró3urnum” svo afl, a8 hann hafi von um a8 geta rá8i8 niSur- lögum hins, er bræSralaginu og friðarheitunum þegar gleyrat. A8 Frakkar muni fresta lengi hefndum, eptir a8 kominn er í þá þróttur svo mikill, ab þeir hyggi sjer fært a8 reyna sig aptur vi8 granna sína, kemur hvorki Bismarck nje öSrum til hugar. Mörgum þykir og óliklegt, a8 bræðralagiS vi8 nábúa þjóöverja a8 austan (Kússa) muni eiga sjer langan aldur; til þess eiga Slafar og J>jó8verjar of illa skap saman, þótt mikil sje ástsemi me8 keisurunum, drottnum þeirra, þeim frændum Vilhjálmi og Alex- ander. En á þa8 mun síSar viki8. Eptir þessu er ö8ru nær, en a8 út líti fyrir a8 vopna-öldinni muni linna bráSlega. Menn mættu næstum halda, a8 her-úthúna8- ur væri alsta8ar í ólagi, e8a a8 aldrei hef8i veri8 hugsa8 fyrir slikum hlutum a8 neinu rá8i hingaS til: svo mjög hamast nú all- ar þjóSir á a3 efla og bæta ber sinn og landvarnir. {>ar eru þjóSverjar fyrirmyndin, öll hin ríkin eru a8 rembast vi3 a3 ver8a 1(þjó8 undir vopnum’’ eins og þeir. ítalir, Frakkar, Spánverjar og Rússar hafa lögleidda almenna varnarskyldu; öll stórveldi eiga óflýjandi (lfri8arher'’. FriBarher Rússa er ekki minni en 845,000 manna; þjóSverja, Austurríkismanna og Frakka 400,000 hverra um sig; ófriSarherinn næstum helmingi meiri. Til kastalagjör8ar og herskipasmíSa verja öll þessi ríki ógrynni fjár. Englendingar, sem hafa fengiS þa8 or8 á sig, a8 þeir leg3u ekki hug á neitt anna8 en a8 græSa, eru sem Ó8ast a8 fjölga herskipum sínum, og hrinda á flot hverju járnvör8u ferlíkinu á fætur ö8ru; landher sinn eru þeir og farnir a3 bæta. ítalir sjá ekki útúr skuldum sínum, en þó eru þeir á glóSum me3 vígbúnaB. Smáríkjunum er sá einn kostur nau3ugur, a3 tolla í tízkunni. Nor8urálfan er einn her- bú3avöllur öll saman. Vígþróttur þjó8anna fer vaxandi ár frá ári, og dráptólin eru alltaf a3 veröa skæSari og skæSari, þess vegna er hægt aS sjá þa8 eitt fyrir fram, a8 næsta skipti, er höfuSþjóöir í álfu vorri leggja randir saman,; veröur vopnagangurinn langt- um mannskæöari og voöalegri en nokkru sinni á8ur. A8 slikt beri mjög bráölega aö höndum, er reyndar enginn hræddur um nú
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.