Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.01.1873, Side 137

Skírnir - 01.01.1873, Side 137
DANMÖRK. 137 herraáladeildarinnar. RíkisþingiS varsett í öndverðum október- mánuSi, svo sem lög mæla fyrir, en síSan frestaS um tvo mánuBi, fyrir því aB ráBherrar þóttust eiga óbúin frumvörp ýms, er þing- inu skyldu fengin til umræBu. í öndvergum desember tók þingiB til starfa, og rak þegar í þráhald meB því og ráBaneytinu, einkum útúr aiþýðuskólalögunum síBan í fyrra, er Hall hafBi meBferBis, en vinstrimönnum gazt elski aB. Yar þá viB sjálft búiB, aB þinginu mundi hleypt upp, og efnt til nýrra kosninga; en viB þaB hikaBi stjórnin sjer, er til kastanna korn, í þaB skipti. SíBan hefur hvorki gjöit aB reka nje ganga, þingiB (fólksdeildin) ónýtt flest frumvörp ráBherranna, en þeir setiB kyrrir eigi aB síBur. Fjárhagsiögin fyrir komanda ár (*/4 73—3I/3 74) er bæpiB hvort búin verBa í tæka tíB (31. marz); en verBi þaB ekki, er mikill vandi búinn stjórninni, því aB án fjárhagslaga á hún ekki ráB á aB heimta einskildingsvirBi í skatt af þegnum sínum, nje heldur aB láta úti einskildingsvirBi í ríkisþarfir; en vafasamt, hvort henni er heimilt aB lögum aB setja fjárbagslög aB forn- spurBu þinginu, upp á væntanlegt samþykki nýrra þingmanna. — Áform vinstrimanna er, svo sem auBvitaB er, aB neyta svo liBs- munar, aB þjóBfrelsismönnum verBi ekki vært viB stjórn lengur; kalla þeir þá hafa átt þar setu helzt til lengi (lengst af síBan stjórnarbótina 1848), meB því aB þeir beri síBur en ekki nafn meB rentu, hafi veitt rjómann ofan af frelsisgjöf FriBriks sjöunda handa sjálfum sjer, en látiB bændur og alþýBumenn ekki fá annaB en undanrenninguna. MeBan slíkir menn standi viB stýri á frelsis- skeiBinni, gjöri heldur aB reka en ganga, og sje því mál til komiB fyrir þá aB láta lausa stjórntaumana viB aBra, sem betur kunni aB sigla (vinstrimenn). Aptur kalla þjóBfrelsismenn ófært og jaínvel háskalegt, aB trúa vinstrimönnum fyrir öBrum eins vanda og aB skipa ráBaneyti konungs; þá vanti bæBi kunnáttu og stillingu til aB geta staBiB svo í þeirri stöBu, aB stórlýtalaust sje; líklegast mundi allt fara á höfuBiB, ef þeim væri hleypt aB, og Bismarck hirBa leifarnar. A8 framkvæmdum sósialista hefur lítiB kveBiB siBan í fyrra vor, aB oddvitar þeirra, þeir Pio, Geleff og Brix, voru
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.