Nordens Aarbog - 01.06.1920, Page 8
NORDEN
Verdenskrigen, et Forsng paa i videst mulig Udstrækning at
virkeliggnre Idealet om international Forstaaelse og Broderskab.
Men Forbindelserne mellem de nordiske Folk tæller lige saa
mange Venner blandt dem, hvis Tankegang er ganske nationalt
præget. — Og ligesom Udgangspunkterne er forskellige, saaledes
gælder det samme om Maalene. Nogle lægger særlig Vægt paa
den kulturelle Paavirkning, den Udveksling af Tanker, Erfaringer
og Viden, som muliggores ved Slægtskabet, Sprogligheden og
det trods alle Forskelle fælles Kulturgrundlag. Andre tilstræ-
ber særlig en Tilnærmelse meilem Folkenes politiske, retlige og
sociale Institutioner for derved at skabe Betingelser for nærmere
og mere levende Forbindelser imellem dem. Mange anser Sam-
menholdet udadtil for det afgorende: en Udenrigspolitik, som
giver oget Styrke og Selvstændighed, som forebygger Rivninger,
og som skaber Grundlag for et uforstyrret Samarbejde paa
forskellige Omraader —, og en okonomisk Politik, som stotter
Udenrigspolitiken ved en planmæssig Udnyttelse og Organisa-
tion af Folkenes Kræfter. Kort sagt: her er ikke Tale om en
Bevægelse, som folger en enkelt Linie, mén om mangfoldige
Ideer og Bestræbelser, der bunder i de mest forskellige Opfat-
telser.
* ' *
*
Tanken om en organiseret Samvirken af alle dem, der mener,
at de nordiske Folks Lykke og Trivsel er betinget af deres
Samarbejde og Sammenhold, har længe saa at sige ligget i Luf-
ten. Ganske særlig har den imidlertid haft en Talsmand i en
dansk Mand: Dr. C. I. Heerfordt. Hans Interesse har forst og
fremmest været helliget de nordiske Folks Stilling udadtil. Uden
at tabe de indre Betingelser for et varigt Sammenhold af Syne
— han har netop regnet hermed i klar Erkendelse af Folkenes
forskellige Forudsætninger —, saa han som Maalet: en fast Sam-
menslutning af Folkene til Værn om fælles Interesser. Med
utrættelig Energi virkede han saavel i Norge og Sverige som i
2