Nordens Aarbog - 01.06.1920, Page 21

SELVSTÆNDIGI-IED OG SAMARBEJDE
ikke saa meget nye Teorier for Omformningen af Samfund og
Nationer som Studium af og Kendskab til, hvad der er fore-
gaaet om os og for vore Oine.
Det Hovedproblem, som nu, da Freden er sluttet, behersker
alle andre, og hvis Losning er afgorende for hele Europas Frem-
tid, er Sporgsmaalet om Europas Okonomi. Vil Europa kunne
generhverve den overordentlig store Udforsel af europæiske Va-
rer, hvormed Indforslen fra andre Verdensdele skal betales, og
uden hvilken det vil være umuligt at genopbygge de store, tæt
befolkede centraleuropæiske Landes Næringsliv? Vil Europa,
som for Krigen trak til sig enorme Indtægter fra oversoiske
Lande til delvis Dækning af disse Landes Vareleverancer, kunne
genvinde eller bevare disse Indtægter? Det er tydeligt for en-
hver, at hvis der ikke i dette Forhold sker en snarlig Forandring
til det bedre, hvis Handelsbalancerne i Frankrig, Italien, Tysk-
land, Skandinavien, ja endog i England fremtidig skal frembyde
samme Billede som i Aaret 1919, saa gaar Europa meget sorge-
lige Tider i Mode. De store Hovedsporgsmaal, vi staar overfor,
er af okonomisk Art, og enhver Behandling af de sociale Pro-
blemer, som nu overalt rejser sig med stor Styrke, maa bero
paa den Retning, som de okonomiske Bevægelser tager. At for-
korte Arbejdstiden og hæve Levefoden for Nationernes over-
vejende Flertal forudsætter en Fremgang og ikke en Tilbage-
gang i Velstand. Hvert af de tre nordiske Lande staar her
overfor de samme Opgaver, de samme Vanskeligheder. Som
mindre Dele af Europa og af den hvide Race maa vi folge
dennes Skæbne, og meget vil for os afhænge af de Begiven-
heder, der udformer sig andetsteds. Med Rette maa vi have
Opmærksomheden intensivt fæstet paa, hvad der foregaar paa
det europæiske Kontinent, i Storbritannien eller i Nordamerika.
Klarer Vejret op her, saa lysner det ogsaa for os, gaar det nedad
Bakke her, drages vi med.
Men under selve disse Vilkaar rejser der sig da det Sporgs-
maal: Kan de nordiske Nationer være hinanden til nogen Nytte
under disse Forhold? Eller klarer enhver sig bedst for sig selv
uden Samvirken med Naboen? Bidrag til Besvarelsen af dette
Sporgsmaal kan maaske soges i Krigens Historie, saaledes som
den formede sig for hvert af de tre nordiske Lande, thi der er
den Lighed mellem Situationen i Ojeblikket og Situationen ved
15