Nordens Aarbog - 01.06.1920, Side 31

SELVSTÆNDIGHED OG SAMARBEJDE
trakter havde bundet Finland til sig som Vasalstat. Havde Ak-
tivisterne naaet at drage Sverige ind i Krigen, og var Krigen
endt med Tysklands Sejr, saa vilde Tysklands Magt i dette 0je-
blik have strakt sig fra Kattegat og Oresund rundt om 0ster-
soen til Torneá og derfra sandsynligvis til Ishavets Bred. Men
med 0stersoen som et tysk Indhav, med Stormagten Tyskland
som Herre i begge Flanker, vilde Sveriges Selvstændighed have
været alt andet end betrygget, og Norges politiske Situation
hdet misundelsesværdig.
Det er den militære Fastlandsstormagt, der nu som for ioo
Aar siden var Truslen mod de nordiske Rigers Selvstændighed.
lænk denne Selvstændighed tillintetgjort for et af Rigerne, og
se hvilken farlig Situation dette vilde medfore for de andre.
Strategisk og politisk saavelsom kommercielt har de tre Riger
ikke tre forskellige Arter af Vilkaar, men kun eet og det samme.
Det er Verdenskrigens synlige Lære for os alle, at saaledes er
borholdet, og der er derfor god Grund til paany at rejse det
Sporgsmaal: Hvad kan de tre Riger være for hinanden? Kræver
deres selvstændige Interesser Samvirken, eller hævdes Selvstæn-
digheden bedst, naar hvert gaar sin Vej? Det er med Rette
paavist og fremhævet af den svenske nationalekonomiske For-
fatter, Professor Eli Heckscher, at de nordiske Landes store
Handelsinteresse knytter sig til Vareudvekslingen paa Verdens-
markedet, ikke mindst til den oversoiske Vareudveksling. Utvivl-
somt er dette Faktum i den Grad indgaaet i norsk Bevidsthed,
:it man ikke vil være i Tvivl i saa Henseende for Norges Ved-
bommende. Derimod er man i Norge muligvis ikke i samme
Grad paa det rene med, at det samme gælder Danmark saavel-
Som Sverige. Tiden vil ikke tillade mig i dette korte Foredrag
mermere at dokumentere, at saaledes er Tilfældet. Jeg skal for
Uanmarks Vedkommende kun tillade mig at henvise til, at vor
Vareudveksling med Udlandet hidtil har hvilet paa vort inten-
Slve Landbrug og den dertil knyttede Industri, og at denne atter
er afhængig af Tilforslerne Vest fra. Vi indforte for Krigen af
I^orn og Foderstoffer i z/a Mill. Tons, og af Raaprodukter til
I'remstillelse af Margarine 130,000 Tons. Det er Standsningen
mider Krigens sidste Aar af hele denne Tilforsel og Vanskelig-
heden ved atter at faa den i Gang paa Vilkaar, som tillader en
lonnende Produktion, der i ©jeblikket gor Danmarks okono-
25