Nordens Aarbog - 01.06.1920, Page 45

nordens universiteter og det nordiske samarbeide
Men reiserne er ikke nok; ikke alle har adgang til at være
nied her. Imidlertid kan universiteterne pá anden máte sikre de
studerende en viss kontakt med nabolandenes ándsliv: ved at
söke oprettet faste lektorater i de andre landes sprog og littera-
tur (og historie) og indkalde til disse stillinger unge videnskaps-
mænd fra vedkommende lande. Ogsá her er en begyndelse
gjort; ved Kjöbenhavns universitet har man indfödte docenter i
svensk og i islandsk sprog og litteratur, og mellem Kristiania og
Uppsala har en regelmæsig utveksling av forelæsere fundet sted.
En norsk professor har i Uppsala fra tid til anden iæst over
norsk sprog, og i Kristiania har en svensk docent gjort gjen-
tjeneste (til disse forelæsninger har stortinget bevilget 600 kr.
arlig). Men dette er som sagt bare en begyndelse, og der for-
dres mere. Den 2den nordiske studenterkongres (1918) rettede en
henstilling til de nordiske universiteter om at sörge for oprettel-
sen av »interskandinaviske'> faste lektorater i sprog og litteratur,
°g universiteternes myndigheter har siden forhandlet med hver-
andre om saken. I Kristiania har det historisk-filosofiske fakul-
tet for sit vedkommende foreslát oprettet lektorstillinger i svensk
°g i dansk sprog og litteratur, og fra Uppsala universitet er et
tilsvarende forslag fremsat.
Det er et spörsmál, om ikke tiden ogsá skulde være inde
til at skape et ukeskrift eller mánedsskrift for nordisk universi-
tets- og studenterliv. Vi har allerede havt akademiske revyer
for skandinaviske studenterforeninger (for »studenterklubben» og
for de »kristelige forbund»). Den nye nordiske akademiske revy
mátte i tilfælde ha en noget videre karakter. Den mátte gi med-
delelser om al nyutkommen videnskabelig litteratur i Norden,
om forelæsningsvirksomheten ved universiteterne, om person-
skiftene ved lærestolene, — tillike om de vigtigste tildragelser i
studenternes foreningsliv og om spörsmál, som til enhver tid kan
være oppe i deres diskussion. En slik revy skulde ha livsret;
ikke mindst nyttigt vilde det være, at den gav veiledning til ny
litteratur. Det kan ofte vare sörgelig længe, för man blir op-
merksom pá vigtige publikationer i nabolandene.
2.
Redaktionen av denne árbok har gjerne villet vite om de
hovedsynsmáter, som her er gjort gjældende, kan regne med de
39