Nordens Aarbog - 01.06.1920, Page 58

FREDRIK PAASCHE
tænkeliges ramme. Pá de fleste andre omráder vil den være
uopnáelig, og selv om den kunde opnaes, var det efter min
mening mere end tvilsomt, om den var önskelig. Netop i det
nye og avvikende man- möter, ogsá i studiet, ligger noget av det
befriende i opholdet ved et andet nordisk lands universitet.
Man kunde jo ogsá reise det spörsmál, om ikke de skan-
dinaviske skoler ved visse fag (f. ex. fremmede sprog, matema-
tik) burde stræbe henimot ensartede fordringer. Det vilde imid-
lertid ikke falde let at overvinde de traditioner, som her gjör sig
gjældende i hvert enkelt land, og det kunde komme til at for-
sinke de reformer, som her eller der findes nödvendige, om man
skulde handle under hensyn til forholdene i de andre lande.
Dertil kommer, at ogsá de kundskapsnuancer. som de avvikende
skolefordringer gir, kan betyde en viss vinding i samværet mel-
lem skandinaver. Hvad det gjælder er ikke at skape likhet; det
fælles kulturgrundlag i Norden er i virkeligheten allerede nu
bredt nok til, at man kan mötes pá det og vokse paa det, hvert
av folkene med fuldt bevaret særpræg. Et slikt möte, en slik
vekst er det vigtigste.
Denne artikel har bare i forbigáende streifet Finland og Is-
land, ikke av nogen »principiel» grund, men alene fordi disse
lande endnu ikke er kommet med i »Nordens» arbeide. Idet-
mindste hvad Island angár, kan det jo imidlertid allerede nu
siges, at intet »nordisk samarbeide» ved universiteterne kan
komme forbi saga-öen. Báde i Norge, Sverige og Danmark har
dens sprog og litteratur en hædersplads i studiernes lange række.
Mellem finsk og svensk kultur gár de sterkeste bánd; og heller
ikke i Danmark og Norge burde Runebergs fædreland föles alt-
for fremmed.
52