Nordens Aarbog - 01.06.1920, Side 69
FOLKEH0JSKOLEN OG NORDEX
uddannelse og Levebrodsstudium, havde samme Skæbne som
hans Forslag om Oprettelse af en folkelig Hnjskole i Soro. Skont
de begge indeholdt lysende, frugtbare og realisable Tanker, blev
de af vedkommende Myndigheder betragtede som Drommesyn
og Luítspejling, og de blev lagt til Side.
Men den Idé, som bar dem, kunde ikke aflives. Den satte
sine Skud ikke i Hojden men i Bredden. Det var til alt Held
ikke Staterne, ikke Regeringerne, men Folkene selv, som god-
kendte og virkeliggjorde Hoiskoletanken. De mange smaa og
beskedne, men livsfriske og levedygtige Folkehejskoler blev til i
alle Nordens Lande, og de virkede alle mod det af Grundlæg-
geren paapegede Maal: de er alle examenslose Skoler, der kun
sigter paa at give almen menneskelig, follíelig Dannelse, og de
er alle — mere eller mindre bevidst — Arnesteder for den nor-
diske Enhedstanke, netop saaledes som Grundlæggeren forstod
den, altsaa ikke som et kirkeligt eller borgerligt Forbund, men
som en aandelig Enhed.
Folkehojskolen i de nordiske Lande har altid lagt Hoved-
vægten paa de enkelte Folks kirkelige Frihed og borgerlige Selv-
stændighed. Den onsker ingenlunde at nedbryde og udjævne
de naturlige Modsætninger i de enkelte Folks Væsen og Karakter,
men bestræber sig netop for at udvikle og skærpe dem. Thi i
samme Grad som den enkelte bliver sig selv og udarbejder sin
Personlighed, vil han blive en værdifuld Arbejdsfælle for de
andre, naar de vel at mærke har gjort det samme. Lige Rorn
leger bedst. Folkehojskolen frabeder sig med Grundtvig enhver
kirkelig Forening »med andre end dem, vi ved fælles Tro og
Haab foler os selv kirkelig forenede med», og den mener ligesom
han, at Nordens borgelige, det vil sige politiske Forening, i alt-
fald paa nærværende Tidspunkt, vilde være Folkenes Dodsdom.
Derimod har den nordiske Folkehojskole altid med Venlighed og
Forstaaelse modt Bestræbelserne for »et frit Samkvem i Handel
og Vandel» mellem de selvstændige Riger, altsaa Nedbrydning
af Toldskranker, uhindret Vareudveksling, Fællesskab i Mont-,
Post- og Trafikvæsen og i den mellemfolkelige Lovgivning, som
kan tjene til Fremme af alle Landenes Næringsveje.
Ligeledes har der ogsaa fra Folkehojskolens Side ved Lej-
lighed lydt Roster til Gunst for et nordisk Forsvarsforbund, og
den Tilnærmelse mellem de nordiske Rigers Regeringer og de
63