Nordens Aarbog - 01.06.1920, Síða 189

PROBLEMER OG MULIGHETER I SKANDINAVIENS NORDLIGSTE EGNE
ringstider finder finlændere kun i fiskernes, nybyggernes og del-
vis i haandværkernes kreds. I stadig stigende utstrækning finder
man indvandrernes ætlinger nu som handelsmænd, bestillings-
mænd og enkeltvis ogsaa som embedsmænd. Og det tor hænde,
at dette vil virke tilbake paa det finske folkeelements stilling i
vort samfund idetheletat og paaskynde sammensmeltningen.
Men endnu fortoner det finske element og særlig i Ost-
finmarken sig som et fremmed folkefærd, en fremmed nationa-
litet, som volder skolen og administrationen mange vanskelig-
heter og som desværre, sandt at sige, gir ogsaa domstolene
forholdsvis mere at bestille end de to andre nationaliteter. Blandt
andet paa grund av sidstnævnde forhold er finnernes ry ikke
altid saa godt, som det kunde være, og den dom, som fældes
om dem, ikke altid saa smigrende. Naar saa er tilfælde skyldes
det vistnok for en ikke ringe del, at der sammen med de mange
finner, som har sokt over til Norge for at finde nye erhvervs-
muligheter, naar forholdene i Finland er blit for trange og haarde,
ogsaa har fulgt mange, som i Norge har sokt et tilflugtssted,
fordi stillingen i Finland blev noget vel penibel for dem i andre
henseender. Og saa har det gaat som saa ofte, at det almene
omdomme bestemmes sterkere av undtagelserne end av det al-
mindelige. Og folgen har været, at de lovord, som Nord-Norges
finske befolkning i saa mange henseender fortjener, dygtig og
velskikket som den er til at ta kampen for tilværelsen op under
lappmarkernes og Ishavstrakternes barske naturforhold, de er saa
ofte uteblit.
Og finnerne paa sin side har saa altfor ofte overset, at de
er kominet som indvandrere, at de i Norge har sokt og fundet
et asyl og at de der, naar de ydre betingelser forelaa, har er-
holdt alle de samme okonomiske og politiske rettigheter som
nordmændene og lapperne. De kan neppe siges helt fri for at
ha onsket, ja krævet, en særstilling for sig og sit, som var ube-
rettiget, naar de forst var indvandrere og burde indrette sig efter
regelen, at man skal lands sæd folge eller land fly.
I denne de norske finlænderes ofte saa ringe interesse for
at bli ett med landets oprindelige befolkning synes ogsaa deres
stammefrændér i Finland at ha nogen skyld. Man savner nem-
hg ikke helt eksempler paa, at der, blandt vore finner, av fin-
lændere fra Finland har været drevet en finsk-national agitation,
179