Nordens Aarbog - 01.06.1920, Page 224

BJÖRN HELLAND-HANSEN
Sognefjorden og har faat det bedste materiale, som hittil er sam-
let, for at studere temperaturens »bevægelse» i store vandmasser.
I de överste vandlag er den direkte indstraaling eller udstraaling
av störst betydning. Men varmen fra overflaten kommer ikke
ned i dypet uten ved transport gjennem ström eller hvirvling —
varmeledningen kan man se bort fra da den foregaar saa lang-
somt. 1 det aapne hav er det meget vanskelig at studere disse
enkelte faktorer hver for sig; dertil vilde der kræves et uhyre
omfattende og kostbart arbeide. I Sognefjorden kan vi studere
disse forhold meget lettere og enklere og kan navnlig studere
spörsmaalet om varmens forplantning uavhængig av varmetran-
sporten ved ström.
Overgangen mellem det överste forholdsvis ferske og lette
vand og det dypere salte vand ligger som sagt bare i nogen
meters dybde og er i de fleste tilfælder meget utpræget. Naar
der er en slik skarp overgang mellem to vandlag, vil der paa
grænsen mellem dem let kunne optræ grænsebölger. Det be-
kjendte dödvandsfænomen skyldes netop saadanne grænsebölger.
Dödvandet som ofte optrær ved kystene der hvor meget elve-
vand kommer ut over det salte havvand, gir sig tilkjende ved
at hastigheten av et fartöi nedsættes meget sterkt. Hvis far-
töiet under normale forhold skulde gaa med en hastighet av
indtil 5—6 knob, kan farten nedsættes til mindre end 2 knob,
hvis »fartöiet tar dödvand». Det skyldes den ting, at fartöiet,
naar det bevæger sig henover grænsen mellem de to vandlag
fremkalder en bölge, som sluker det meste av fartöiets energi.
Det forholdsvis tynde ferskvandslag i overflaten virker paa
en maate som en beskyttelse for varmen i vandet under. Nogen
særlig interessante virkninger av ferskvandslag over saltvand kan
man se i mange av de smaa bassiner, som findes langs vest-
kysten i Norge, og som tildels anvendes til östersavl. Der er
flere av dem i Ytre Sogn. Ostersbassinene eller österspollene,
som de i almindelighet kaldes, er smaa sjöer i forbindelse med
fjorden utenfor. Bassinene selv kan være temmelig dype, mens
det i indlöpet er saa grundt at ikke engang en liten pram kan
komme frem. Paa bunden av disse bassiner ligger der saltvand
op til mellem I a 2 meter under overflaten. Dette salte vand
dækkes av et lag ferskvand eller brakvand. Om sommeren vil
det meste av varmestraalerne absorberes av det forholdsvis ferske
214