Nordens Aarbog - 01.06.1920, Side 226

BJORN HELLAND-HANSEN
av Sognefjorden. Fjordisen laa imidlertid ikke saa længe fordi
ferskvandstilförselen til fjorden paa grund av kulden blev liten,
og det ferske vandlag blev feiet utover mot havet av vinden.
Derved kom det forholdsvis varme, salte vand nedenfra helt op
til underkant av isen og fremkaldte en sterk smeltning. Der dan-
net sig först raaker i isen paa de steder, hvor det varme vand
nedenfra först kom til, og efterhvert blev omtrent al is i Sogne-
fjorden brudt istykker og tæret op saa den forsvandt. Naar der
bare er et ganske tyndt brakvandslag mellem det varme salt-
vand og isen, vil der sandsynligvis ofte paa nogen enkelte, be-
stemte steder foregaa en smeltning nedenfra paa grund av de
staaende svingninger som blev omtalt ovenfor. Der hvor man
har en »buk» for de staaende svingninger vil det salte vand be-
væge sig op og ned og kan da let komme i beröring med isen
og smelte den. Derved kan der daiines raáker i isen nedenfra
uten at man kan se det paa overflaten, og det er sandsynlig at
mange tilfælder av pludselig svækkelse av isen skyldes netop
dette forhold. Saadanne tilfælder har visstnok ofte git anledning
til ulykkestilfælder. Spörsmaalet om islægningeh er jo av megen
betydning her i Norden, og disse spörsmaal kan studeres med
godt utbytte i Sognefjorden.
Jeg har ovenfor antydet, at lagdelingen i fjordene har stor
biologisk betydning. Allerede forskjellene i vandets karakter gjör
jo at forekomsten av dyr og planter blir meget forskjelligartet. I de
överste vandlag navnlig i de indre deler av Sognefjörden kan
man finde ferskvands- og brakvands-organismer, mens der i de
dypere lag findes hav-organismer og tildels dyr av helt atlantisk
karakter, slike som man finder maken til ved det egentlige
Atlanterhavs kyster eller i de store atlantiske vandmasser. Selv
om der er ferskvand i overflaten, kan man fiske torsk, sei, og
makrel i fjorden. De voksne fisk er for en væsentlig del ind-
vandret, og undertiden er de kommet langveisfra. Hvis de gy-
ter i fjorden, og larvene og yngelen kan leve opunder overflaten
som de pleier, vil disse smaa individer föres avsted med det
lette overflatevand; dette söker altid utover til kysten og havet.
Paa den maate kan fiskeungene komme langt bort, og hvis de
vokser op, kommer de ganske andre steder tilgode.
I mange av de norske fjorde naar tærskelen ved mundingen
meget höit op mot overflaten, saaledes at de dype dele indenfor
/16