Nordens Aarbog - 01.06.1920, Síða 239

ARBEJDSTIDENS REGULERING: DANMARK
og kvindelige Arbejderes Arbejdstid, íandtes denne at være 9,7 Timer
gennemsnitlig for hele Landet, nemlig henholdsvis 9,4, 9,8 og 10,0
for Kobenhavn m. m., Provinsbyerne og Landdistrikterne. Medens
i 1899 af organiserede Arbejdere mellem 15 og 16 pCt havde mere
end 10 Timers Arbejde, var dette blandt alle Industriarbejdere i 1906
kun Tilfældet med 9 pCt. Og paa den anden Side: medens i 1899 kun
mellem 13 og 14 pCt havde mindre end 10 Timers dagligt Arbejde, var
der i 1906 over 30 pCt, der havde det. Særlig lavt stod de grafiske Fag
dengang og i en Række Aar derefter.
Gennem de samvirkende Fagforbunds Aarsberetninger kan man
nogenlunde folge Arbejdstidens Formindskelse gennem Aarene. I
Beretningen for 19x3 ses Forholdene i 1912 at have været folgende for
de organiserede Arbejdere: Industriarbejderne havde gennemsnitligt
9,4 Timer, nemlig 25 pCt paa 9 Timer, 38 pCt paa 9V2, og 23 pCt paa
10, medens de 14 resterende pCt fordelte sig paa andre Arbejdstider.
Bygningsfagenes Arbejdstid var gennemsnitligt 9,3 Timer, nemlig
55 pCt af Arbejderne paa 9V2, 43 pCt paa 9 og 2 pCt paa 8V2 Time.
Arbejdsmandsgruppen havde gennemsnitligt 9,5 Time.
Arbejdstid over 10 Timer er nu meget sjælden bortset fra de
kontinuerligt gaaende Virksomheder med 2 Skift.
Tiden fra 1912 til 1919 viser nogen Nedgang hist og her i Arbejds-
tiden for organiserede Arbejdere, men samtidig (og særlig i Krigsaarene)
foroges Fagforeningernes Medlemstal — store Grupper af hidtil daarligt
organiserede Fag (med deraf folgende lang Arbejdstid) bliver talt med.
Derfor finder vi ikke væsentlig Forskel paa det samlede Udtryk for
Arbejdstiden for 1919.
Den bevægede, af Revolutionen m. m. i Udlandet nervost paa-
virkede Tid i Slutningen af 1918 og fcrste Halvaar af 1919, den store
Risiko, der foltes for Samfundet som Helhed som mere specielt for
Kapitalindehaverne ved at indlade sig paa en Storkamp paa det da-
værende Tidspunkt med Arbejderverdenen, havde den mest afgorende
Betydning for den hurtige og lette Maade, hvorpaa Arbejderne i Dan-
mark naaede deres ældgamle Maal: 8-Timers-Dagen. Nedsættelsen
i Arbejdstiden skete gradvis, men i al Fald i Forhold til den foregaaende
lange Aarrækkes smaa Fremskridt hurtigt: Ved en Overenskomst mel-
lem de samvirkende Fagforbund og Arbejdsgiverforeningen i Januar
^919 vedtoges, at den indtil da gældende Arbejdstid nedsattes paa
folgende Vis:
10 Timer og derover nedsættes til 9 Timer daglig,
9T/a og 9 Timer nedsættes til 8l/2 Timer daglig,
8V2 Timer nedsættes til 8 Timer daglig.
For alle Grupper gjaldt om Lordagen kun 8 Timer, saaledes at
den ugentlige Arbejdstid blev henholdsvis 53, 50V2 og 48 Timer.
Denne Overenskomsts Betydning for organiserede Arbejdere er (i
»Arbejdereni> for 1 Februar 1919) resumeret saaledes:
229