Nordens Aarbog - 01.06.1920, Blaðsíða 243

ARBEJDSTIDENS REGULERING: DANMARK
givningen angaar Arbejderhustruens Arbejdstid, naar Fabriken er
lulcket; Varigheden af hendes Slid i Hjemmet faar hverken Statistikeren
eller Lovgiveren fat i. Det samme gælder den Arbejdstid, en Arbejder
virker i efter Fyraften ved Bierhverv som Opvarter i Tivoli, Statist
paa et Teater o. s. v.
For Samfundet, der vil beskytte Arbejderne mod for lang Arbejds-
tid, spiller det imidlertid en mindre Rolle, idet dets Formaal med
Beskyttelsen kun er at hindre, at den enkeltes Arbejdstid ved andres
lange Arbejdstid bhver tvunget til at være længere, end den enkelte
onsker, og efter Samfundets Opfattelse med Rette onsker. Idealet, at
enhver bestemmer sin egen Arbejdstid, kan ikke gennemfores, fordi den
enkeltes fri Vilje m. H. t. Arbejdstid er en Saga blott under nuværende
okonomiske og industrielle Forhold. Samfundet er da nodt til at be-
grænse Arbejdstiden, i hvilken den enkelte — for at tjene sit Livsop-
hold — arbejder for den enkelte, bestemte Bedrift (og naturligvis for
fiere Bedrifter, hvis disse maatte have slaaet sig sammen om en Om-
gaaen af den lovbegrænsede Arbejdstid ved at f. Eks. 2 Bedrifter hver
beskæftiger Arbejderne 6 Timer).
Men herudover kræves formentlig ingen Arbejderbeskyttelse, ingen
J ndskrænkning af Friheden til Arbejdet; Kravet om kort Arbejdstid
har jo netop været motiveret for en stor Del ved Onsket om, at Arbej-
derne skulde faa Tid til andet, kultureit, aandeligt, politisk e. 1. Arbejde.
At ville forsoge at sætte Grænsen mellem hvad der efter Fyraiten
skulde være berettiget, hvad uberettiget Arbejde, vil sikkert vise sig
umuligt. Og selv om Fabriksarbejderen efter endt Arbejdsdag giver
sig til andet manuelt indtægtsgivende Arbejde, skader det ikke ham
saa meget, som hvis Fabriksarbejdet havde haft længere Varighed, dels
Paa Grund af Aftenarbejdets forholdsvise Frivillighed, men dels og
farst og fremmest paa Grund af dets Forskelligartethed fra Fabrilcsar-
bejdet.
Et helt andet Sporgsmaal er, om der ikke trænges til en Form for
Leskyttelse af Husmodre, saaledes at deres Ret til Fabriksarbejde o. 1.
kegrænses, og deres Stilling som Husmodre befæstes; det vilde fore for
v«lt her at komme nærmere ind paa dette, ogsaa af den Grund at det
'kke er et Arbejderbeskyttelsessporgsmaal.
233