Nordens Aarbog - 01.06.1920, Page 288

HARALD GRAM
sigtige veksel- og kontolaan. Til sammenligning kan anfores, at Norges
samlede statsgjæld pr. iste juli 1913 udgjorde 362,743,000 kr.
For at afbalancere de vældige udgifter til kriseforanstaltninger,
dyrtidshjælp, noitralitctsvern m. v. har man maattet opretholde saavel
krigskonj unkturskatten som tonnageafgiften, hvoraf særlig den forste
har bragt mange penge i statskassen, ialt henimod 700 millioner under
krigsaarene. Toldindtægterne har ogsaa været meget store i 1919.
En kommissionsindstilling om nyt lonsregulativ for statens tjene-
stemænd blev ikke behandlet, men sagen blev henvist til en ny komité.
Imidlertid opretholder man systemet med dyrtidstillæg, som blev endel
forhoiet.
1919 var ikke noget særlig produktivt lovgivningsa&r efter moderne
norsk maalestok. Vi fik »kum> 46 love og 3 grundlovsforandringer.
De sidste gjaldt valgordningen (se ovenfor), ophævelse af stemmerettens
suspension ved fattigunderstottelse og en forandring, som aabner adgang
til regjeringen ogsaa for dem, der ikke staar i statskirken. Af de vig-
tigste love kan nævnes: Forlængelse paa et aar af loven om tvungen
voldgift i arbeidstvister, endel forandringer i skattelovene (om forhoielse
af det skattefrie belob), lov om adgang for kommunerne til at udligne
tillægsskat paa de storre indtægter, ændringer i arbeiderbeskyttelses-
loven (8-timers dagen), formandskabslovene (tvungent forholdsvalg
ved kommunevalgene), lov om Norges landbrugshoiskole, renbeite-
konventionen, forandringer i brændevinslovene (i skjærpende retning),
boligloven (obligatorisk ankenævnd), lov om folkeafstemning i forbuds-
sporgsmaalet, lov om statens nye fiskeribank og ændringer i maksimal-
fragtloven.