Andvari

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Andvari - 01.01.2019, Qupperneq 160

Andvari - 01.01.2019, Qupperneq 160
ANDVARI UPPSALA-EDDA 159 Sólartáknið Verelius átti eftir að verja mestum hluta starfsævi sinnar í að rannsaka ís- lenskar fornbókmenntir. Árið 1664 kom út Gautreks saga í Uppsölum í út- gáfu Verelius eftir handriti Jóns Rúgmanns og var það fyrsta íslenska forn- sagan sem kom út á prenti. Íslendingum hafði löngum þótt slíkar sögur býsna ótrúlegar, en Verelius leit þær öðrum augum. Fyrir útgáfuna lét Verelius endurgera litla koparstungumynd af teikningunni í Snorra-Eddu, sem átti eftir að hafa mikil áhrif á aðrar endurgerðir. Koparstungumyndina lét hana fylgja athugasemdum sínum með bókinni. Gautrekssaga er í litlu broti. Hver síða skiptist í tvo dálka, er íslenski text- inn vinstra megin en sænski textinn hægra megin. Athugasemdir og skýr- ingar eru á latínu. Þar vitnar Verelius oft í Uppsala-Eddu. Koparstungumyndin er lík frummyndinni í meginatriðum en dregin ein- faldari dráttum og skorið er á hæl Ganglera. Hár er kvengerður. Sami texti er hér og á frummyndinni. Meginbreytingin hjá Verelius er að kringlótta and- litið með kórónu hægra megin við Þriðja var orðið að sólartákni. Þá hefur hinn þríeini Óðinn ummyndast í þrjú goð; Hár verður Frigg, Jafnhár verður Þór og Þriðji er Óðinn. Verelius byggði túlkun sína á hofi sem var til forna í Uppsölum. Þar voru þessi þrjú líkneski sem hér voru nefnd. Í textanum tengir Verelius Óðin við sólina og byggir á því að Óðinn var eineygður. Kórónurnar þrjár í skjaldarmerki Svíþjóðar Í konungshöllinni í Stokkhólmi eru söfn. Eitt þeirra heitir Slottet Tre Kronor, þar sem rakin er saga hallarinnar sem brann árið 1697. Þangað lagði ég leið mína sumarið 2013 til að glöggva mig á hugmyndafræðinni á bak við kór- ónurnar þrjár. Annað safn í höllinni skoðaði ég einnig, Skattkammaren, þar sem gullkistur krúnunnar eru geymdar; kórónur, ríkisepli, veldissprotar, rík- issverð, lyklar og fleira. Johannes Schefferus (1621–1679), sem skrifaði einnig samfélagsskýringar við Gautreks sögu, gaf út „einstæða bók“ árið 1678. Hún fjallar um inn- sigli og skjaldarmerki Svía, uppruna hinnar þreföldu kórónu á skjaldarmerk- inu og merkingu þeirra. Hann byggði rannsókn sína á rituðum heimildum, gömlum innsiglum og Mora steini, Morasten. Hann lét endurgera teikning- una í Uppsala-Eddu mjög í anda Verelius. Eintakið á Konunglega bókasafninu í Stokkhólmi er í brúnu skinnbandi með gyllingu á kili. Þar er aðeins nafn höfundar. Bókin er í stóru broti. Aftast eru fjörutíu og fimm tölusettar myndir á fjórtán síðum. Schefferus fjallar um
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171

x

Andvari

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Andvari
https://timarit.is/publication/346

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.