Fróðskaparrit - 01.01.1989, Blaðsíða 110

114
GUNNAR HAVREKI OG ÓLI DANSKI
Eysturoyar prestagjaldi 1541-1566, Føroya
próstur 1557-1566.
16. f. 25/2 1771, d. 14/11 1851.
17. Frásøgnina hevur Hans Holm av Tvøroyri, f.
1936, skrivað mær niður. Hann hevur hana
eftir pápa sínum Jaspuri Holm, f. 1902.
18. Hesar upplýsingar um Ole Petersen og tær
upplýsingar, sum nevndar eru niðanfyri,
hevur Anna S. í Vági á Føroya Landsskjala-
savni hjálpt mær við at finna.
19. Hon hevur frámerkið nr. 172/1871.
20. f. 1827, d. 1916. Hann var sýslumaður í
Suðuroy 1851-1894.
21. Nóg mikið er her at vísa á:
R.C. Effersøe: „Magnus“, 1892, ið byggir á
søgnina um Koltursdreingin, sum svam í
Hest,
R.C. Effersøe: „Best man vera, sum er“,
1895, ið verður nevndur „fólkalívsbflæti úr
17. árhundraði“,
Sigrid Niclasen: „Jákup á Møn“, 1890, ið
byggir á táttin hjá Nólsoyar Pálli, yrktur o.u.
1800,
Chr. Holm-Isaksen: „Ofriðarligar tíðir“,
1908, ið viðger søguligu hendingina, tá ið
Nólsoyar Páll og Brillumaðurin hittast í Havn
í 1808,
H.A. Djurhuus: „Marita“, 1908, bygdur á
miðaldarvísuna „Flóvin Bænadiktsson“.
22. Edward Mitens tekur hesum viðvíkjandi so-
leiðis til í inngangi sínum í minnisútgávuni:
„Hansara stóra arbeiði bæði í skrift og talu
fyri avhaldssakini má ikki gloymast. Hann
var blaðstýrari av avhaldsblaðnum Dúgvuni
eitt hálvt ár í 1899 og frá oktober 1900 til
1914. Hann var heiðurslimur av Havnar av-
haldsfelag."
23. f. 1746, d. 1824
24. Chr. Holm-Isaksen f. 1877, d. 1935
25. Vísast kann t.d. til hetta brotið úr formæl-
inum til eitt av orðabókarhandritum hansara:
„Koloniens Sprog har da i en Række af
Hundred-Aar været udsat for alle Fornær-
melser, og er igjennem Slægternes utroe Hu-
kommelse, radbrækket nedkommet til vore
Tider. Det vanslægter nu gandske fra sin
gamle Glands. er beblandet med meget
fremmed, ja snart ikke kan kaldes et Sprog
meere."
26. f. 1819, d. 1909
27. f. 1864, d. 1918
28. V.U.H. sigur t.d. formælinum til mállæru
sína, prentað í „Annaler for Nordisk Old-
kyndighed og Historie", 1854 m.a., at málið í
Tórshavn er „noget jammerligt miskmask",
og J.J. tekur í grein síni „Nogle ord om
færøsk, samt et forslag til en ny færøsk ret-
skrivning", Dimmalætting nr. 20-25, 1889,
m.a. soleiðis til: „Sæt, at alt fik Lov til at gaa
sin skjæve Gang ligesom hidtil, saa risikerede
vi, at vort Sprog i Løbet af nogle Menneske-
aldre var blevet helt daniseret...".