Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1873, Qupperneq 12

Skírnir - 01.01.1873, Qupperneq 12
12 ALMENN TÍÐINDI. er aldrei hafa setiS á sárs höfSi hvor viö annan. þjóSverjar eru fullir ofsa og ofmetnaSar vi8 Slafa; Slafar þybbnir fyrir og óþjálgir, En þetta þyrfti nú engum ágreiningi a8 valda milli ríkj- anna, ef í ö8ru væri tómir Slafar, í hinu tómir þjóðverjar; þá væri þjóSerni hvorugra misboSiS. En nú eiga fjöldamargir f>jó8- verjar bústaS í ríki Rússakeisara, og mesti fjöldi Slafa eru þegnaí þýzkalandskeisara. í ríki Rússakeisara er mest af þjóSverjum i löndunum viS Eystrasalt. þar hafa þeir lengi vaSiS uppi og sýnt þjóSerni Slafa mestu fyrirlitningu og ójöfnuS. Nú eru Rússar farnir aS verSa stríSir viS þá aptur á móti, og mundu fegnir vilja hafa þá brott úr landi; vilja gjöra Eystrasalts-löndin alrússnesk, og leitast í því skyni viS aS koma rússneskri tungu aS í skólum og öSrum opinberum stofnunum, en rýma burt þýzk- unni. í ríki þýzkalandskeisara er' fullt af Slöfum í Prússlandi sjálfu og í Posen (meir en helmingur allra landsbúa) og víSar. þar eru þeir alstaSar hafSir útundan fyrir þjóSverjum, og er þaS einkum í Posen, aS mjög er þröngvaS kosti þeirra (Pólverja). Eru svo mikil brögS aS ókjörum þeim, er Pólverjar þar verSa aS sæta af hendi þjóSverja, aS ættbræSur þeirra á Póllandi eru farnir aS byggja á sættir viS forna böSla sína og svarna óvini, Rússa, í þeirri von, aS þá muni Rússar fúsari á aS ráSast til varnar fyrir þjóSerni þeirra í löndum Prússa, og ef til vill draga alla Slafa saman í eitt ríki. AusturhjeruSin Prússa (Prússland hiS eystra, Prússland hiS vestra og Posen) ganga í fleyg austur meS Eystrasalti, en landeign Rússa á aSra hönd; mundi því einhvern tima hafa veriS kallaS ekki fjarri lagi, aS Rússar hirtu þann geira; þá hefSi Rússland fyrst hlotiS eSlileg landamerki. Rússar eiga efri hlut dalanna, er Memel og Weichsel renna eptir; aS Prússar skuli eiga neSri hlutann og hafa umráS yfir ósum beggja ánna, er óþægilegt. Onýtt væri ekki heldur fyrir Rússa, aS eiga hafnirnar í Prússlandi (eystra og vestra), meS því aS þeim er áríSandi aS geta haft full not af Eystrasalti, og eiga svo urnbúiS þar, aS þjóSverjar geti ekki gjört þeim neinar skráveifur. þaS er mælt, aS keisaraefni Rússa, Alexander stórfursti, sje ramm- rússneskur í lund og hafi óbeit á þjóSverjum; hyggja þeir því eigi gott til, aS hann komist í keisarasæti. þeir sem spá ófriSi
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.