Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Blaðsíða 22

22
ÁRBÓK FORNLEIFAFÉLAGSINS
Fig. 7. Waleran de Luxembourgs vaben, med ti blá og
hvide (s0lv) bjælker, hvorover et skjoldhoved af guld,
det. hele belagt med en oprejst rod l0ve. Vábenet er en
ved indsættelse af det gyldne skjoldhoved skabt variant
af de luxembourgske grevers váben. Menes af Hallvard
Trætteberg at kunne være forbillede for vabenet for
„kongen af Island“.
Efter Paul Adam-Even og Leon Jéquier „L’Armorial
Wijnbergen“, publiceret i Archives Héraldiques Suis-
ses“, 1951-5U.
sora overgaves Gissur Thorvaldsson i Bergen i 1258, og derefter være
blevet indsat i et loveváben for Island med omvendte („inverterede")
norske farver.
Hertil er at sige, dels at jeg forestiller mig ogsá andre muligheder,
dels at jeg ikke er sá sikker pá, at der i vábenet for „kongen af Is-
land“ er tale om omvendte norske farver, idet jeg som anf0rt ogsá
regner med den mulighed, at farverne i det págældende váben kan
have været det norske vábens farver, da dette váben for „kongen
af Island“ blev dannet (i 1258 eller i 1262-64), og at disse sáledes
f0rst ændredes til de nuværende af Eirik Magnusson efter 1280,
i hvilken anledning seglet med det med roser str0ede vábenfelt blev
lanceret.
I anledning af, at Hallvard Trætteberg som ovenfor anf0rt har
bemærket, at man kunne have lavet et váben for Island blot ved
ombytning af tinkturerne i det norske váben, má det bemærkes, —
bortset fra, at man som tidligere anfort da ikke ville have kunnet
skelne dem fra hinanden i ensfarvet (eller farvel0s) gengivelse ■—
at det ikke ville være en praktisk I0sning, sáfremt man — hvad en
del tyder pá — stod foran en ombytning af tinkturerne i den norske
konges eget váben, samt at det formentlig ville have oversteget,
hvad den norske konge i den págældende situation turde byde is-
lændingene, sáfremt disse i forvejen havde et særligt váben eller
banner i blát og solv (eller hvidt), hvad de altsá synes at have haft.
Nár Hallvard Trætteberg om det her omhandlede islandske konge-
váben skriver: „Mot ektheten taler det forhold at konstruksjonen