Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Síða 37

ISLANDS VABEN
37
Hans Horstmann fremsætter i „Vor- und Fruhgeschichte des eur-
opáischen Flaggenwesens“, Bremen 1971, den teori, at sádanne af-
mærkninger af sejl i visse tilfælde kan have udgjort et trin pá vejen
niod dannelsen af egentlige flag, som jo havde den fordel at kunne
fores synligt i tilfælde, hvor afmærkningen i sejlet ikke kunne ses,
f- eks. nár sejlet under ophold i havn var rullet sammen. Et andet
trin pá vejen mod egentlige flag kan det if0lge Hans Horstmann
have været, et sted pá skibet at anbringe et skjold, der ved sit ind-
hoid angav skibets tilknytningsforhold til en handelsstad eller lign-
ende, en skik, der var rádende endnu i 1200-tallets sidste halvdel, jfr.
nævnte værks kapitel, „See-Heraldik“ im nordischen Raum, p. 87-100.
Skulle imidlertid vábenfeltet med de hvide og blá striber f0rst
være kreeret som mærke for Island i 1258 enten alene eller ud-
g0rende dettes hovedfelt, ja, sá har Island da dermed i hvert fald
fra dette ár 1258 et váben, som selv i sá fald er af en overordentlig
ærværdig alder, over 700 ár, et váben, som er væsentlig ældre end
vábenet med den kronede klipfisk, og som i international henseende
h0rer til blandt de ældre landsvábener. Sveriges váben med de tre
kroner og Finlands váben er henholdsvis ca. 100 og ca. 300 ár yngre.
Er det págældende vábenfelt f0rst dannet i 1258 og dette i tilslut-
ning til en i dette ár foretagen udformning af et váben for Gissur Jarl
som det samlede i Wijnbergen-bogen viste váben, da má tinkturernes
rækkef0lge, f0rst s0lv (hvidt), sá blát, dog formentlig være blevet
fastlagt forud for dets sammensætning med skjoldhovedet og l0ven
°g kan f. eks. bero pá, at den blá farve skal referere enten til det
blá hav eller til de blá skygger i fjeldene, hvorover de hvide j0kler
ses, og ikke til den blá himmel over j0klerne.
Det má her straks fastslás, at det ikke kan bevises i egentlig for-
stand, at vábenet i Wijnbergen-vábenbogen for „kongen af Island“
ei’ ægte, men det b0r erindres, at en pástand om, at det er et fantasi-
váben, ogsá skal kunne bevises, og et sádant bevis kan heller ikke
fares. Det er nemlig ikke sáledes, at man, fordi man ikke kan bevise
hets ægthed, dermed har bevist, at det ikke er ægte og sáledes et
fantasiváben. I den situation, der foreligger, er det en sandsynlig-
g0relse pá grundlag af alle omstændigheder, der má blive afg0rende.
Jeg ser i sá henseende ingen afg0rende indvendinger mod, at det
skulle kunne være ægte. Og som det vil være fremgáet af det fore-
gáende, ser jeg pá den anden side adskilligt, der taler for dets ægthed.