Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Qupperneq 30

30
ÁRBÓK FORNLEIFAFÉLAGSINS
vábens farver — som altsá ogsá den gang, f0r 1280, kan have
været guld 10ve i r0dt felt —, netop for at markere, at Island ikke
kom under landet Norge, hvilket vábenet kunne have udtrykt, sá-
fremt skjoldhovedet og 10ven havde de samme farver som i det
norske váben, jfr. endnu en gang det ovenfor nævnte váben for
provinsen Sachsen i landet Preussen, fig. 2. Navnlig ville dette
være blevet i0jnefaldende, sáfremt I0ven i vábenet for „kongen af
Island“ ikke fra forst af har været udstyret med en 0kse refererende
til Skt. Olav.
Jeg mener altsá, at det i Wijnbergen-vábenbogen viste váben for
„kongen af Island“ kan være komponeret som f0lger:
1. et hovedfelt, som med sine 12 s0lv og blá bjælker viser hen til
Island. Herover er indsat
2a. et sákaldt skjoldhoved af guld med en r0d love anbragt over
sável skjoldhovedet som hovedfeltet. Tinkturerne for disse dele
af kompositionen — I0ven og skjoldhovedet — kan være enten
tinkturerne for det norske váben pá det págældende tidspunkt
eller repræsentere en omvending af disse, nemlig hvis disse den-
gang var de samme som nu.
2b. Endelig fremtræder loven i gengivelsen i vábenbogen, som er af'
sluttet omkring 1285, med en 0kse. Denne kan enten være ind-
sat allerede ved vábenets komposition i 1258 eller i 1262—64,
eller den kan være tilf0jet, efter at man i 1280/81 havde tilfojet
en 0kse til den norske love.
Jeg er enig med Hallvard Trætteberg, nár han skriver: „Teoretisk
er stripebunnen det primære og det gylne skjoldhode sekundært.“
Nár Hallvard Trætteberg imidlertid om vábenet for „kongen af
Island“ udtaler: „Det er vanskelig á tro, at dette utspekulerte og
heraldisk noe dilettantiske váben er ekte“, sá má det bemærkes, at
et váben, ved hvis komposition der har skullet tages hensyn til alle
de foran anforte forhold, uvægerlig má blive „utspekulert", hvorfor
denne omstændighed lige sá vel kan tages som et indicium for vábe-
nets ægthed.
Hallvard Trætteberg har ikke angivet, hvori det „heraldisk noe
dilettantiske“ skulle bestá, men eftersom et váben helst skal være
sá enkelt som muligt, herunder indeholde sá fá tinkturer som muligt,
helst kun een farve og eet metal, da kan det blandt andet være
sammenblandingen af r0dt og guld med s0lv og blát, han sigter til.
Jeg er enig i, at dette i heraldisk henseende ikke er nogen heldig