Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Blaðsíða 28

28
ÁRBÓK FORNLEIFAFÉLAGSINS
Kongen fik altsá godernes magt, som han — da han selv sad uden-
lands — mátte udove gennem sine ombudsmænd, i f0rste omgang
jarlen.
Med hensyn til Islands retsstilling i henhold til traktaten udtaler
Jón Jóhannesson i anf0rte værk s. 338:
Margt hefur verið ritað um, hver réttarstaða Islands hafi orðið með Gizur-
arsáttmála, og hafa skoðanir manna um það atriði verið sundurleitar og
stundum óljósar. Samkvæmt sáttmálanum er réttarstaðan þó ótvíræð. I hon-
um er ekki gert ráð fyrir, að Islendingar og Norðmenn hafi neitt sameiginlegt
nema konung. Island var því ekki innlimað í norska ríkið. Það hélt áfram
að vera sérstakt ríki, og sambandið við Noreg var nánast persónusamband.
Islændinge og nordmænd skulle ikke have andet til fælles end
kongen. Island blev derfor ikke indlemmet i det norske rige. Det
fortsatte med at være en særskilt stat, og forbindelsen med Norge var
nærmest en personalunion.
Som Sigurður Líndal har pápeget (i Úlfljótur, hefte 1, 1964), má
Gissur-overenskomsten dog ikke opfattes som en personalunion i
nutidens forstand. Han fremhæver som noget væsentligt ved over-
enskomsten, at islændingene forbeholdt sig den lovgivende myndig-
hed samt at forbindelsen med den norske konge ville blive opl0st, hvis
kongen efter de bedste islandske mænds sk0n br0d aftalen, hvorved
forbindelsen mellem folket og kongen havde karakter af en kontrakt,
der for islændingenes vedkommende var baseret pá en idé om folke-
suverænitet.
Et váben, der skulle give udtryk for et sádant kontraktligt for-
hold mellem de to parter, kunne selvf0lgelig ikke blot være den norske
konges váben med omvendte tinkturer. Det mátte fremtræde som en
kombination af den norske konges váben — med omvendte tink-
turer eller ej — og et mærke for Island eller det islandske folk.
Ved Islands f0rste statslige organisation i forbindelse med altin-
gets oprettelse i 930 var landet opdelt i 12 tingkredse med 3 goder i
hver. (Senere udvidedes antallet af tingkredse til 13).
Et váben eller en fane for Island kunne da naturligt komponeres
med 12 elementer af en eller anden art, f. eks. 12 bjælker (eller
striber). Nordamerikas Forenede Stater — U. S. A. — forer sável
i sit flag som i sit vábenskjolds hovedfelt 13 striber der svarer til det
oprindelige antal af stater i unionen. I flaget er der 7 r0de og 6 hvide
striber, i vábenet 7 s0lv (hvide) og 6 r0de striber.
Med hensyn til de islandske stribers farver (eller tinkturer) har
hvidt (= s0lv) máttet forekomme naturligt som den ene, nemlig