Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Blaðsíða 35
ISLANDS VÁBEN
35
Fig. 11. Færoemes landssegl, if0lge Thiset
hidrflrende fra 1800-tallet. Omskriften ly-
der: S LOGRETV * MANNA AF : F. S
star for sigillum — segl, F stár for Fær-
oeme. Fær0ernes vædder er her anbragt i
selve det runde felt inden for omskriften
uden at være indsat i et skjold.
Efter A. Thisets artikel „Vaabenmærk-
erne for Island, Færoerne og Kolonierne“ i
Aarb0ger for nordisk Oldkyndighed og
Historie 19H. Klichéen er velvilligst stillet
til rádighed af nævnte Aarb0gers redak-
tion. Tegningen er gjort efter et eksemplar
fra 1533, der beror i Den Arnamagnæ-
anske Samling, fasc. 100, nr. 2b.
benyttet et egentligt islandsk váben. For det forste kan der dog
ttuligvis i en periode have foreligget et (ikke bevaret) segl til brug
for besegling af altingsvedtagelser eller lignende. Et sádant segl be-
h0ver i0vrigt ikke at have indeholdt et skjold og dermed et egentligt
váben, og det har det i givet tilfælde næppe heller gjort. Det kan have
været af samme type som Fær0ernes ovenfor omtalte landssegl og
sáledes blot have indeholdt en udsmykning af selve det runde felt
inden for seglets omskrift (den mellem to koncentriske cirkler an-
bragte tekst). Ligesom der for Fær0ernes vedkommende i dette er
gengivet en vædder — uden at den er indsat i et i det runde felt an-
bragt skjold, se fig. 11 — kan det tilsvarende runde felt i et islandsk
landssegl eller lignende have været udsmykket med de 12 striber.
Dernæst kan det ikke udelukkes, at der pá Island kan have været
en tradition for, at hvidt og blát i en bestemt anordning som f. eks.
12 striber, svarende til de oprindeligt 12 tingkredse, var dettes „lands-
farver“ og af en ælde, der rækker tilbage forud for de heraldiske
vábeners tid, i hvilken heraldiske fortid flere folk dog har haft sável
bannere som mærker af forskellig art.
Jeg er i sá henseende n0dsaget til — med alle forn0dne forbehold —
at pege pá muligheden for, at en afstribning af islandske skibes sejl
tted de her nævnte farver — i en vis periode og i et vist omfang —
kan have tjent til at kendetegne dem som islandske. Det synes nemlig
at være forekommet, blandt andet i Norge, at man benyttede sejlets
flade til at angive skibets tilhorsforhold eller lignende ved forskellig
afmærkning.
Hans Szymanski har i en artikel „Zur Geschichte der farbigen