Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Blaðsíða 24

24
ÁRBÓK FORNLEIFAFÉLAGSINS
Fig 9. Birger Jarls kontrasegl fra 1253
med et dyr (leve) lagt pá (skrá)stribet
bund, nemlig blá (hjertestr0et) bund
med tre solvbjælker. — Efter H. Fleet-
wood: Svenska Kungasigill, Stockholm
1936, 1. del, p. 36 og fig. 32.
De págældende vábener viser en rovfugl siddende pá en halvkugle
og lagt pá et fem gange tværdelt skjold. Jeg má her straks anfpre, at
Henry Petersen i en artikel betitlet „Skjoldefrisen i Sor0 Kirke“ i
sidstnævnte værks Aarb0ger for 1883 har hævdet, at fuglen ikke
kunne være oprindelig, men mátte være „en senere Tilsætning", i
hvilket tilfælde de págældende gengivelser ville blive uden betydning
for nærværende argumentation.
De omtalte vábengengivelser er omkring 1290 afmalet (i kalk-
maleri) til minde om nogle medlemmer af Skjalm Hvides slægt,
nemlig om Toke Ebbes0n, s0n af Skjalm Hvides s0n Ebbe, se figur
8, om Stig Tokes0n, s0n af nævnte Toke Ebbes0n, samt om Toke
Stigs0n og Juris Stigs0n, s0nner af nævnte Stig Tokes0n. Det er
formentlig sket i tilslutning til overflytningen af bl. a. Toke Ebbe-
s0ns jordiske rester til kirken i 1285, altsá omtrent samtidig med
Wijnbergen-vábenbogens færdigg0relse. Dyret i dette váben - en rov-
fugl, af de to fornævnte forfattere betegnet som en jagtfalk - fore-
kommer ikke i de segl, som er benyttet af medlemmer af en anden
linie af Skjalm Hvides slægt, nemlig efterkommere af Sune, en
anden s0n af Skjalm Hvides fornævnte s0n Ebbe, idet disse segl kun
viser en stribet skjoldflade, enten i form af en afstribning efter
det fornævnte princip eller i form af, at skjoldfladen er belagt med
bjælker. Der kendes f0rst et segl tilh0rende et medlem af den herom-
handlede linie fra 1327. Dette viser ganske vist kun den stribede
skjoldflade, men det kan skyldes seglindehaverens tilknytning pá
spindesiden til den anden linie, Sunes efterkommere, eller en i mellem-
tiden stedfunden opgivelse af falken.
I den tidlige heraldiske periode, der her er tale om, var det alminde-