Búnaðarrit - 01.01.1913, Side 98
94'
BÚNAÐARRIT
Um þetta verður varla sagt annað en það, að sá sem
heldur slíku fram í fullri alvöru hefir varla sjálfur séð,
hvernig fbitt fé og hvernig magurt fé ber sig til í harð-
viðri á barnings-beit. Öllum reyndum fjármönnum, sem
eg hefi átt tal við, hefir komið saman um það, að beit-
ina geti maður því að eins notað vei, að féð sé ekki
magurt. Allir skiija það líka, að eftir því sem féð missir
meira af fitu og holdum, eftir því verður það kulvisara
og þróttminna til að bjarga sér.
Og eg get ekki kallað þann góðan fjármann, senr
ekki heidur fé sínu vel til beitar, þó hann hafi nóg hey.
Enginn góður ijármaður eyðir heyjum að óþörfn.
Ennfremur hefi eg heyrt menn afsaka ógætilegan
ásetning með því, að iíkur þyki ti) þess vera, að lofts-
lag íslands sé farið að breyt.ast til batnaðar. Vona þessir
menn, að nú sé byrjað hlýindatímabil annað eins og
það, sem jarðfræðingarnir segja að gengið hafi yfir landið
endur fyrir löngu — fyrir ísöld — þegar hér var eins
hlýtt og nu er sunnan til í Evrópu. Það er ekki mitt
meðfæri, að dæma um iíkurnar eða ástæðurnar fyrir
þessum vonum. En fremur ólíklegt þykir mér, að þess-
konar loftslagsbreyting komist í kring á skömmum tíma.
Hafísinn hefir nýlega — að kalia má — á árunum 1881
—1890 heimsótt landið. Og að hann hætti því alveg,
þykir mér ólíklegt. En hafísinn er, sem lmmmgt er,
u'P'pogretta haröindanna á landi vora. Það er líka
kunnugt, að hér hafa á ýmsum tímum komið allmörg
íslaus og góð ár í röð, stundum svo tugum hefir skift..
Fyrir og um miðja næstliðna öld komu 17 ár í röð, frá
1837 til 1854, sem kalla mátti alveg íslaus. Og á meira
en 40 árum, frá 1837 til 1880, komu ekki nema 4
hafisár. Og á næstliðnnm 20 árum hefir tiitölulega
litið borið á hafísnum. En á árunum 1881—1890 gerði
hafísinn okkur það tjón, sem við ættum ekki að hafa
gleymt. Og líti maður lengra aftur í tímann, þá sést
enn betur, að það er ekki órækt vitni um varanlega