Saga - 1960, Blaðsíða 151
ÁLITSGERÐ PÁLS MELSTEDS 5. FEBR. 1849
143
1. Jeg antager da först at der bör forelægges Althinget
et Udkast til en ny Valglov, da den hidtil gjeldende, der
er baseret paa Grundbesiddelse, er altfor indskrænket, og
derfor har Folkemeningen imod sig, hvorfor ogsaa det
sidstafholdte Althing har petitioneret om dens Ophævelse,
samt om Indförelsen af en ny Valglov, grundet paa fri
Valgbarhed, mere udvidet Valgret og indirecte Valg.
Jeg troer imidlertid ikke at man, med Hensyn til den
nye Valglov for Island, bör indslaae den samme Vei, der
er bleven fulgt her i Danmark, nemlig först at affatte
og forelægge Althinget et forelöbigt Valglov-Udkast,
der alene skulde gjelde for een Forsamling, for hvilken
den endelige Valglov m. m. skulde forelægges. Dette vilde
med Hensyn til Island efter min Mening være en baade
unödvendig og skadelig Omvei, der enten vilde paaföre
Landet meget betydelige Udgifter — hvis nemlig et extra-
ordinært Althing blev sammenkaldt i Aare.t 1850 — eller
trække Sagen i et utilbörligt Langdrag, dersom den först
skulde behandles af det ordinære Althing, der sammen-
træder i Aaret 1851.
Det er derfor min Mening, at det Udkast, som fore-
lægges det næstforestaaende Althing, bör indeholde For-
slag til en grundlovmæssig definitiv Valglov for Island.
De formelle Betænkeligheder, som man maaskee maatte
have ved at forelægge Udkastet til en saadan definitiv
Valglov for det nærværende, efter den hidtil gjeldende
Valganordning kaarede, Althing, skal jeg længere hen
nærmere tillade mig at beröre.
Valgloven formener jeg bör i alt Væsentligt affattes i Ov-
ei eenstemmelse med den af det sidstafholdte Althing ind-
givne Petition. Urvalgene, eller Valget af Valgmænd,
urde saaledes skee ifölge en almindelig, af ingen reelle Be-
Lngelser eller Census betinget Valgret; ligesom Valget
af Valgmænd heller ikke burde være bundet til nogen
leelle Qvalificationer. Valgbarheden til Althinget burde
igeledes være aldeles fri, og ligesom Valgretten kun be-