Saga - 1960, Blaðsíða 152

144
ÁLITSGJÖRÐ OG TILLÖGUR UM STJÓRN ISLANDS
tinget af de hidindtil lovbestemte personlige Qvalifica-
tioner. At Census, efter Formuesforholdene i Island,
ingen tilstrækkelig Garanti kan afgive for hensigtsmæs-
sige Valg, tör jeg forudsætte som almindeligt erkjendt
af alle indsigtsfulde med Islands Localforhold tilstrække-
ligt bekjendte Mænd, og man bör derfor heller ikke der-
ved söge at tilveiebringe det modererende Element, der
ligesaalidt bör savnes i den islandske, som i enhver anden
Folkerepræsentation, der ikke ved en altfor fremskyndet
Bevægelse skal före til overilede og skadelige Beslutninger.
Derimod formener jeg, at ligesom den indirecte Valgme-
thode i Almindelighed maa ansees som et nödvendigt Com-
plement til et af almindelig Valgret fremgaaet Eetkammer
— hvorom alene kan blive Spörgsmaal i Island — idet den
henlægger det Besindighedens Element, der nödvendigviis
maa savnes i en af Massens Valg udgaaet Folkerepræsenta-
tion, ind i selve Valgforsamlingen, saaledes er den nævnte
Valgmethode af flere locale Hensyn aldeles nödvendig paa
Island, især formedelst Landets paa et meget udstrakt
Areal tyndt besaaede Befolkning. Dette har jeg forhen ud-
viklet; först i en til det forrige kongelige danske Cancellie i
Aaret 1841 indgiven Forestilling, som Aaret efter kom
under Omtale i den roeskildske Stænderforsamling, og
senere i flere trykte Afhandlinger. Og Overbevisningen om
Rigtigheden af denne Valgmaade paa Island er nu derfor
saaledes trængt igjennem der, at ei alene Pluraliteten af
Althingets Medlemmer, men en forholdsviis endnu större
Pluralitet af Nationen have erklæret sig for den, hvilket
sees af de til Althinget indkomne Petitioner.
2. Foruden Udkastet til Loven om Valgene til Althinget
vil det ogsaa blive nödvendigt at forelægge Thinget Ud-
kast til en Lov om Valgene til den danske Rigsforsaml-
ing, dersom Island, overeensstemmende med §§ 23 og 42
i den Rigsforsamlingen forelagte Valglov, skal blive
repræsenteret paa den danske Rigsdag ved folkevalgte