Saga - 1960, Blaðsíða 158

150
ÁLITSGJÖRÐ OG TILLÖGUR UM STJÓRN ÍSLANDS
nyet Forsög i denne Retning have. Man vil, ifölge de
locale Forhold i Island, aldrig kunne bringe nogen saa-
dan Lov for egentlige middelbare eller umiddelbare
Folkevalg til Rigsdagen istand, som ikke vil være for-
bunden med næsten uovervindelige praktiske Vanskelig-
heder. Den eneste Maade, hvorpaa disse Valg, efter min
Formening, kunne udföres, vilde være, at lade dem fore-
tage af Althinget.
Men foruden de fra Valgloven hentede Vanskelig-
heder — som, ved det af mig nys paapegede Expedient,
ingenlunde fuldstændigen ville remederes — gives der
mangfoldige andre, om jeg saa maa udtrykke mig, endnu
mere reelle og indgribende Ulemper, som ville blive for-
bundne med Gjennemförelsen af den ifölge „Udkast til
en Valglov" paatænkte Repræsentation for Island paa
den danske Rigsdag. Disse Ulemper skal jeg — da dette
Punkt baade er — og af mine Landsmænd vil blive be-
tragtet som — af overveiende Vigtighed — tillade mig
noget yderligere at omhandle.
a/. Det vil blive utaalelig kostbart for Island at under-
holde en dobbelt Repræsentation, nl. baade en i Landet
selv,. som man i Almindelighed önsker maatte være noget
talrigere end den er, man har hidindtil holdt dette önske
tilbage for Omkostningemes Skyld — og en anden paa
Rigsdagen i Kjöbenhavn. Skulde den sidstmeldte Re-
præsentation blive saa talrig, som Udkastet til Valg-
loven bestemmer, da vil den komme til at paaföre Island
næsten dobbelt saa store Bekostninger som Althinget,
og dette vil, i Forbindelse med de andre Udgifter,
som Landet i den kommende Tid vil have at udrede, blive
aldeles uoverkommeligt.
b/. Til at fungere som Rigsdagsmænd ville ikke andre
være skikkede end nogle faa af Islands vigtigste Embeds-
mænd, og da disse hvert Aar maatte afreise fra Island i
det seneste i Slutningen af August (cfr. Udkastet til