Saga - 1960, Blaðsíða 162

154
ÁLITSGJÖRÐ OG TILLÖGUR UM STJÓRN ÍSI-ANDS
en i Landsthinget; og at i de Sager, der i Virkeligheden
ere fælles for Danmark og Island, og umiddelbart ved-
röre begge Landes Interesser, Althinget blev tildeelt en
raadgivende Stemme — da en ligeberettiget besluttende
Myndighed umuligt kunde meddeles baade Rigsdagen
og Althinget i slige Sager — og saavidt muligt hört för-
end de bleve indbragte for Rigsforsamlingen. Jeg troer
ikke at det danske Folk kan have noget imod denne
Afgjörelsesmaade, og Islænderne mener jeg ville have
en större Betryggelse imod ensidige Afgjörelser i den
moralske Virkning af Althingets Votum i Forbindelse
med Krone(n)s veto og Regjeringens Indflydelse, end i
nogle faa stemmegivende Islænderes Tilstedeværelse i
Rigsforsamlingen.
Skulde Nogen mene at der til Grund for dette eller
lignende Forslag skulde ligge en skjult Tendents til at
lösne det politiske eller statsretlige Baand imellem Dan-
mark og Island, da maa jeg paa det allerbestemteste
forvare baade mig og mine Landsmænd derimod. Island
er ved saa mange, baade sociale og litterære Baand saa-
ledes fastknyttet til Danmark, at denne Forbindelse ei
kan lösnes uden til den allerstörste Skade for Landet
selv. Islændeme ere besjelede af en dybt rodfæstet Kjer-
lighed til de danske Konger, der altid have udvist et
landsfaderligt og kjerligt Sindelag imod deres Födeland;
og de have en stor Tillid til Danmarks Regjering, der
altid har vist en redelig Bestræbelse for at befordre
Islands Vel, og naar denne Bestræbelse ei til alle Tider har
været lige virksom eller lige heldbringende, da kan dette
ingenlunde tilskrives Mangel paa redelig Vilie hos Regj-
eringen, men meget mere Mangel paa saadanne til-
strækkeligt udviklede Organer i Landet selv, der kunde
understötte Regjeringen i dens Bestræbelser, hvortil maa
henregnes indtil i den nyeste Tid Mangel paa et Organ