Saga - 1960, Blaðsíða 175

ÁLITSSKJAL BRYNJÓLFS PÉTURSSONAR 167
tilfredsstille dets Fornödenheder, vil vinde tilsvarende
aandelige og materielle Fordele.
Jeg henholder mig saaledes til c. Her maa da först be-
stemmes hvilke Sager bör være almindelige eller fælles.
Hertil henregner jeg först alle Grundlovssager, som ikke
angaae Islands særegne Stilling eller saadanne Sætninger,
med Hensyn til hvilke der, paa Grund af de forskjelhge
Forhold, maa for Island tages forskjellige Bestemmelser
fra Grundloven (f. Ex. den personlige Sikkerhed, Retten
til Undervisning i Almueskoler), Forholdet til de uden-
landske Magter, Principerne i den criminelle Lovgivning
og navnligen Sager der angaae almindelige Stats-Ud-
gifter, der ogsaa komme Island tilgode. At gjöre noget
af den egentlige civile Lovgivning til Fællessager (hvor
den paa Rigsdagen tagne Beslutning jo skal være bind-
ende for Island) anseer jeg mindre rigtigt. Et andet er,
at Forholdene nödvendigviis maa ordne sig saaledes, at
de nye civile Love, der udgives for Danmark, og som i
sine Principer kunde finde Anvendelse paa Island, ville
i en til de islandske Forhold passende Form af Ministrene
blive forelagte Althinget.
Med1) Hensyn til de ovennævnte almindelige Stats-
udgifter maatte der engang for alle bestemmes en Basis
1) Det vllde vistnok vœre vanskeligt eller rettere ugjörligt at finde en nogenlunde
paalldelig Maalestok íor Forholdet mellem Formuen i Danmark & Island. Imldlertid
maa man erkjende at en Fordeling eíter Indvaanerantallet — der ellers er den natur-
Hgste og let erholdelige Basls — vilde falde altfor byrdefuld íor Island. Da jeg iövrlgt
er af den Formening, at Danmark ikke i meget lang Tid kan gjöre Regning paa noget-
somhelst Bldrag til de almindelige Statsíormaal fra Island, og at man maa vœre meget
tilíreds dersom Island vll kunne bestride Omkostningeme ved sin Administratlon,
samt til de Foranstaltninger der i flere Retninger bör trœffes til de aandelige og materi-
elle Krœfters Udvikling, saa gjelder det her, saavidt Jeg skjönner, kun om at overholde
Principet hvorefter Island, som en med en særegen Selvstændlghed udrustet Provinds
af Danmark, lkke kan have SkattebeviZHncrsret, men kun Skatte/ordeZincrsret — paa esn
for Island saa læmpelig Maade som mueligt.
Det er lövrigt ikke correkt, naar det paa modstaaende Side paastaaes, at der i
Island ikke haves eet eneste Fond til Befordring af noget oífentligt ÖJemed. Det konge-
Jordegods, Skolens Midler, Hospltalsmidlerae, Collektpengenes Restbelöb, Thorkillil
Legat o. fl. ere dog saadanne Fonds, hvls Indtægter netop sœrligen komme Island tilgode.
B(ardenfleth).