Saga - 1960, Blaðsíða 154

146
ÁLITSGJÖRÐ OG TILLÖGUR UM STJÓRN ÍSLANDS
imod at ogsaa den definitive Lov om Valgene, til Althinget
forelægges samme, hvorimod Conseqventsen synes at
fordre det.
3. Endvidere er det min Overbevisning, at den Grund-
lov, hvorved, eller de Grundregler, hvorefter Island som
en særegen Provinds skal indorganiseres i Danmark som
et constitutionelt Kongerige, bör forelægges det næst-
forestaaende Althing. Det er Islændemes varmeste önske,
at denne Sag maa blive ordnet saa snart som muligt;
og dersom Afgjörelsen af den blev udsat til en uvis Frem-
tid, blot paa Grund af de formelle Betænkeligheder, der
maatte blive hentede fra det nuværende Althings Egen-
skab som blot raadgivende, saa vilde dette af dem, fra
deres Standpunkt blive betragtet som et stort Misgreb,
som en Tilsidesættelse af det Væsentlige for det Uvæsent-
lige. Islænderne sætte nemlig ingen synderlig Priis paa,
at Forfatningssagen af Regjeringen bliver forhandlet
med Althinget i en anden Egenskab end som blot raad-
givende Forsamling, og de önske helst at modtage deres
forfatningsmæssige Rettigheder som en Gave af Kongens
Haand, saaledes beskaffen, som han, efter at have hört
deres Raad, finder tjenligst for Landets Vel at tilstaae
den. Isærdeleshed holde de sig forvissede om, at Regje-
ringen ikke vil paatvinge dem saadanne forfatnings-
mæssige Bestemmelser, som Althinget fraraader. Is-
lænderne önske derfor, at Sagen nu strax af Regjerin-
gen bliver forhandlet med det nuværende Althing, som
blot raadgivende, og at den ikke bliver udsat til et senere
Althing, om dette end bliver tilstaaet en större eller med-
besluttende Myndighed. Islænderne gaae i denne Hen-
seende ud fra den visse Forudsætning, at et senere Al-
thing om end fremgaaet af en mere almindelig Valglov,
og forsynet med större Myndighed, dog overhovedet hver-
ken vil nære andre Önsker, have andre Anskuelser, eller
indslutte en betydeligt större Intelligents end det nær-
værende, og at der derfor i praktisk Henseende intet vil